Op mod 100  elever fra Sdr. Skole besøgte håndboldkaravanen

Mere end 100 elever lige fra 0., 2. og 6. klasse deltog i GIF Håndbolds kampagne for at få flere unge medlemmer ind i klubben  

GIF Håndbold har startet en kampagne for at få flere medlemmer især i ungdomsafdelingen. En positiv henvendelse til Sdr. Skole i Grenaa betød, at elever fra både 0.,  2. og 6. klasser var inviteret til en dag i Grenaa Idrætscenter, hvor Håndboldkaravanen med en instruktør fra Jysk Håndbold Forbund kom på besøg. Mere end 100 elever deltog i arrangementet og bedømt på interessen for at lege med håndboldene var børnene begejstrede.  

Vi er utroligt glade for, at ledelsen af Sdr. Skole tog positivt imod vores henvendelse. Det har givet os en god mulighed for at fortælle både børn og forældre, hvilke tilbud GIF Håndbold har til håndboldspillet, fortæller formand Allan Jespersen, der selv var med til at afvikle arrangementet i GIC Idrætscenter.  

Ny folder blev uddelt
Den nye folder, ”Velkommen i GIF – Håndboldafdelingen”, fik alle deltagerne i Håndboldkaravanen med hjem. Ungdomsudvalget fortæller i folderen om aktiviteterne – især den sociale del af ungdomsarbejdet i klubben.  

Folderen er sponseret af firmaet Johnsen Graphic Solution.  

”Bold, kamp og kammeratskab” er nøgleord i klubbens arbejde. Det indebærer bl.a. stævneaktiviteter – både i klubbens egen Giffer Cup, løber af stabelen 25. og 26. september, og hos andre stævner i Danmark.  

Ring til Anette Firgaard på 20 78 84 06  hvis du vil høre mere.

Flere billeder http://www.soendreskole.dk/ (Venstre kolonne, Billedarkiv, 2010-11: Håndboldkaravanen)


Alle havde hele tiden en bold at lege med

Armene op er vigtigt når man er målpige

Bolden bliver sendt afsted med fuld fart

Bolden er verdens bedste legetøj

Der var gang i alle baner i hal 2 i GIC

Der var rift om at få fat i bolden, men der var nok til alle

Holdfoto på den helt rigtige måde

En god formiddag var ved at slutte i GIC

Fart mod målet og klar til at springe og skyde på mål.













Alle deltagerne fik udleveret en brochure fra GIF Håndbold 
sponseret af firmaet Johnsen Graphic Solution

Håndboldformand Allan Jespersen legede håndbold med pigerne fra 0. klasse fra Søndre Skole

Instruktør Rasmus fra JHF kreds 4 besøgte GIF Håndbold og tilrettelagde dagen for børnene fra Søndre Skole

Der blev lyttet intenst fra alle

Keglekonkurrence - vælt det andet holds kegler

Lærerne fra Søndre Skole hjalp til da Håndboldkaravanen var på besøg

Målmand og formand Allan Jespersen blev skudt i sænk af drengene fra 2. klasse

Pigerne skyder på mål med hastighedsmåler

Pigerne stod pænt i kø mens de skød på mål med hastighedsmåler

Rasmus fra JHF kreds 4 skabte smil på banen - "Sådan skal du skyde"

Rasmus fra JHF og Lotte fra GIF med børn fra 0. klasse

Rasmus havde fan-billeder af landsholdspillerne med til eleverne

Skud mod Kasper Hvidt, så børnene kan se hvor der skal skydes

Skud på målet, hvor hastighedsmåleren var placeret bagerst var spændende

Steen Tvilling fra Søndre Skole fulgte børnenes interesse for håndbold med Kasper Hvidt på mål.

Vi vandt!

Ikke kun 0. klasse deltog - også årgang 0 år :-)
Tekst & foto: Klaus Hansen
 

Grenaa Idrætsforening Håndboldafdeling