|
14/1-2011:
ÅHG - Silkeborg/Gødvad
Resultat: 25 - 21 (9 - 8)
Ren
røvtur for ÅHG
Et chokerende nederlag til bundholdet Silkeborg-Gødvad torsdag aften
blev ikke den start på foråret, som Aastrup/Hammelev - Grenaas håndboldherrer
havde set frem tilAastrup/Hammelev
- Grenaas (ÅHGs) håndboldherrer i 3. division havde sat næsen op
efter at leve op til den seneste tids udmærkede præstationer i
torsdags-opgøret mod bundholdet Silkeborg-Gødvad, der med kun to point
i posen nærmest allerede er dømt til nedrykning.
Men
den sene torsdagskamp i Silkeborg blev en eklatant skuffelse for ÅHG,
der blamerede sig ved at tabe 25 - 21. Hjemmeholdet førte 9 - 8 ved
pausen.
"Vi
startede rædselsfuldt med kun to scoringer efter de første 17
minutter. Vi kunne hverken kaste eller gribe," lyder det fra en
skuffet ÅHG-træner Torben de Place.
Kun
målmand Jens Olsen, der præsterede en redningsprocent på 50 før
pausen, holdt ÅHG inde i opgøret.
Desuden
spillede unge Jannek de Place en god kamp i både forsvar og angreb. Han
nettede ti gange.
Tabte
slutfasen 5 - 0
ÅHG
formåede at hænge på i anden halvleg trods en række udvisninger, og
fem minutter før tid kom holdet foran 20 - 21.
Men føringen vækkede ikke spillerne af døsen. De sidste fem minutter
blev søvgængeragtigt soldet væk. Bolden blev fumlet bort i angrebet,
så hjemmeholdet på tre kontraangreb og to straffekast kunne lave fem mål
uden, at ÅHG svarede igen overhovedet.
Ren
røvtur for ÅHG-spillerne, der nu må hjem i hver deres lønkammer for
at tænke tingene igennem, før næste opgør i Grenaa Idrætscenter mod
Give Fremad som hører til i kredsen af oprykningskandidater.
For
ÅHG handler resten af sæsonen om udelukkende at komme væk fra den nuværende
10. plads og et nedrykningsslutspil, der ikke bliver af den sjoveste
slags, for det hold i 3. division som trækker sorteper.
/Torben de Place
7/1-2011:
ÅHG, 3. div - Skovbakken, 2. div.
Nordea Cup
Resultat 22 - 22 (12-11) 25 - 26 efter forlænget tid
Grenå Idrætscenter i kog
Med en fantastisk opbakning fra de omkring 150 fremmødte tilskuere,
leverede ÅHG, torsdag aften i Grenå Idrætscenter, et glimrende bevis
på at fremtiden ser lys ud for overbygningens førstehold. Med ikke
mindre end 3 U-18 spillere i kamp, hvoraf de 2 blev henholdsvis nummer 1
og 2 på topscorerlisten, bød ÅHG torsdag aften på divisionsbold af
høj høj klasse da ÅHGs 3. division tog imod Skovbakkens 2. division.
Grenå Idrætscenter var i den grad i kog fra start til slut i den
spændingsmættede kamp, der havde det hele. 3 røde kort (1 direkte til
en Skovbakkenspiller i de døende sekunder af den ordinære kamp),
forlænget spilletid og en afslutning for en udligning samtidig med at
overtiden blev fløjtet af, var hvad de medlevende tilskuere blev vidne
til.
Det startede ellers godt for ÅHG der i deres meget offensive 3-2-1
forsvar fuldstændig havde styr på deres modstander. Med en føring
midt i første halvleg på hele 9-5 var det i den grad et stresset 2.
divisionshold, der var på hælene i den fase, men med lidt held fik
Skovbakken reduceret til halvlegsstillingen 12 – 11 til ÅHG. Første
halvlegs store profiler var de 2 unge U-18 spillere, Jannek de Place og
Jacob Wiil. Begge startede i et forrygende tempo og målhumør og gav
flere flotte eksempler på deres store talenter. Der var også
sæsondebut til Martin Siig, som i den grad imponerede med sin vilje,
gejst og et fremragende forsvarsspil men i det hele taget imponerede
samtlige ÅHG-spillere i defensiven.
Anden halvleg startede lige så forrygende som første, da ÅHG efter
pausen bragte sig foran med 17-13 inden Skovbakken vågnede op. Og da
var det lige før det var for sent, men trætheden var så småt begyndt
at melde sig hos ÅHG. De 2 kenyanere måtte trække sig med skader kort
ind i anden halvleg og derfra blev det en kamp med ryggen mod muren. I
det otteogtyvende minut bragte Skovbakken sig for første gang siden 0-1
foran med 21-22 men Jacob Wiil ville det anderledes og i de døende
sekunder af den ordinære spilletid smadrede han det udlignende mål
ind, så kampen måtte i forlænget spilletid så der kunne findes en
vinder. Også her blev det helt tæt. Lige ved pausen 24-24 og så
måtte tilskuerne helt ud på kanten af sæderne de sidste 5 minutter.
Parløbet fortsatte og først da Skovbakken havde bragt sig foran 25-26
og var i boldbesiddelse de sidste 35 sekunder, så det ud til at kampen
havde fundet sin vinder. Men ÅHGs forsvar åbnede bevidst op for en
sidste afslutning, som Jens Olsen flot reddede og derefter straks satte
i spil i en kontra, hvor Jannek de Place, samtidig med at slutfløjtet
lød, afsluttede i fri position, så det i sidste ende alligevel blev 2.
divisionsholdet fra Skovbakken der løb med sejren.
Men
en super præstation af det unge mandskab, som i den grad er vokset
henover sæsonen. Og med 6 forrygende kampe spillet henover julepausen
ser foråret meget lyst ud. Den næste hjemmekamp, mod rækkens førerhold
GIVE, d. 16. januar, vil give et fingerpraj, om hvor langt drengene fra
ÅHG kan nå i denne sæson.
Målscorere: Jannek de Place 9,
Jacob Wiil 7, Bryan Mathews 2,
Mikkel Juhl 3, Martin Siig 1, Alf
Sørensen 2, Thodi
1
/Torben de Place
20/12-2010:
Juhl`estemning i Åstrup/Hammelev - Grenå
Fællesholdet med en godt skydende topscorer Mikkel Juhl bankede
topholdet Odder
Af
Lars Norman Thomsen, Lokalavisen
12 rene mål af Mikkel Juhl var en del af forklaringen på, at
Aastrup/Hammelev - Grenaa (ÅHG) kunne vinde lørdagens opgør i Grenaa
Idrætscenter mod topholdet Odder, der havde sin træner Brian Jensen,
tidligere hårdtskydende back og førsteholdsspiller i Viborg og
Vrold/Skanderborg, med på holdet.
25
- 22 vandt hjemmeholdet efter en heroisk indsats af alle, der blev sat
i reilef af, at samtlige markspillere bød sig til i angrebsspillet
med scoringer, medens "forsvarsminister" Jacob Sørensen
styrede defensiven med stort overblik.
"Jeg
synes, resultatet er udtryk for, at vi træner godt og udvikler os hele
tiden. Det bærer frugt ikke at gå i panik, men tro på, at vi kan gøre
en forskel ved en seriøs træningsindsats," siger ÅHGs cheftræner
Torben de Place.
Bredden
Reddede ÅHG
ÅHG
var i teten fra start og fik hurtigt færten af at kunne matche
topholdet. Hjemmeholdet var foran 13 - 10, men måtte nøjes med en 13 -
12 føring ved pausen.
Det
forspring blev udbygget i starten af anden halvleg til både 17 - 14 og
18 - 15, men så gik ÅHG helt i stå. Midterperioden i anden halvleg
blev tabt med 5 - 0, og så var Odder pludselig foran 18 - 20.
"Da
det så sortest ud, lukrerede vi på, at alle ti markspillere på daværende
tidspunkt havde været på banen, og det blev afgørende i slutfasen,
hvor vi formåede at toppe holdet, fordi spillere som Mikkel Juhl og
playmaker Morten Pedersen havde fået de nødvendige pauser og åndehuller
undervejs og dermed fortsat havde noget at skyde med," forklarer
Torben de Place.
Spændende
afslutning
Bagud 18 - 20 fik ÅHG og ikke mindst playmaker Morten Pedersen samlet
tropperne til en slutspurt.
Bagud
21 - 22 fik hjemmeholdet udlignet, og formåede også at score tre mål
yderligere uden, at Odder kunne svare igen.
Sejren
var den anden i træk for ÅHG, og betyder, at klubben nu går på
juleferie med ti point efter tolv spillerunder på rækkens tiendeplads.
"En
fremragende holdindsats var medvirkende til sejren, og ikke
mindst, at Jens Olsen tog fra i målet, da det var påkrævet,"
siger en glad Torben de Place.
"Vi
har vist, at vi kan være med, men vores fokus i det nye år bliver
fortsat at holde os på afstand af bunden," understreger Torben
de Place, der nu kan se frem til pokalkampen i Grenaa Idrætscenter 6.
januar mod Skovbakken fra 2. division, hvor der er håb om comeback til
de tre skadede Rasmus Thrane, Carsten Sander og Kristian Larsen.
12/12-2010:
Bording og ÅHG
Resultat: 23 – 29 (12 – 11)
Endelig
2 point på kontoen
Så lykkedes det endelig for ÅHG at sætte 2 point på kontoen igen, da
Bording blev besejret i egen hule. Mikkel Juhl havde ligget syg helt op
til kampstart, men deltog alligevel dog på nedsat kraft og Thodi nåede
ikke at blive sin skade kvit. Det betød at ÅHG startede noget nervøst.
Første halvleg var præget af en del tekniske fejl fra ÅHGs side
samtidig med at mange kæmpe chancer blev brændt. I den anden ende
spillede Bording meget rutineret og brugte ekstra lang tid på deres
angreb. Det betød meget logisk at Bording kunne gå til pausen med en
smal føring på 12-11. Men ÅHG ville det anderledes. Bl.a. via 3
energiske scoringer af højre fløjen Nikolaj Blæsild, skabte ÅHG et
sikkert forspring som Jannek de Place og Mikkel Juhl fulgte fint op på,
med gode scoringer. I takt med at angrebet fungerede kom defensiven også
godt med. Jens Olsen var kommet ind igen i midten af anden halvleg og
lukkede derfra fantastisk ned for Bordings scoringer. Med en
redningsprocent på 50 gjorde han en forskel i en anden halvleg, der
giver gode forhåbninger for næste lørdags svære kamp, hvor Odder lægger
vejen forbi Grenå Idrætscenter. Det bliver med garanti en svær kamp,
men med 2 point her vil efteråret være mere end godkendt.
Målscorere: Jannek de Place 8, Mikkel Juhl 6,
Nikolaj Blæsild 4, Mikkel Due 3, Morten Pedersen 3, Bryan Mathews 2,
Alf Sørensen 2, Jacob Wiil 1
/Torben de Place
6/12-2010:
ÅHG - Stautrup
Resultat 26 – 27 (14 –
12)
Nederlag i de sidste sekunder
Stautrup formåede at løbe med begge point i en højdramatisk kamp.
Igen denne søndag var ÅHG indledningsvist det dominerende hold. En god
start af Jens Olsen i målet, i fint samarbejde med det øvrige forsvar,
gav ro til at angrebsspillet blev bygget godt op i den anden ende. Med
Morten Pedersen som styrmand byggede det unge ÅHG–hold et solidt 12-8
forspring op. Et fire måls forspring der dog blev tæret lidt på inden
pausen, men som trods alt stadig gav ÅHG en pauseføring på 14 – 12.
Et tæt parløb fortsatte efter pausen, men et ÅHG udfald, fra det 17
til det 23 minut i anden halvleg, gav lige nøjagtig det forspring til
Stautrup, der afgjorde kampen. Selvom alle segl blev sat til, formåede
ÅHG ikke at hente det sidste mål og meget symptomatisk for kampen,
blev ÅHGs sidste 2 boldbesiddelser tabt udover sidelinjen og Stautrup
kunne dermed gå bolden rundt de sidste 10 sekunder til slutresultatet
26 – 27. De unge løver fra ÅHG fortjener dog stadig stor ros for
indsatsen.

Mikkel
Due var med til at give holdet gode afslutninger bredt i banen |
De 2 fløje i form af Mikkel Due og Nikolaj Blæsild
var med til at give holdet gode afslutninger bredt i banen og
Mikkel Juhl spillede atter engang en flot kamp, krydret med 6 mål. |
 |
|
Trænerstaben var på plads - men afgørelsen faldt på
banen i de sidste sekunder |
Nu venter så en spændende udekamp mod Bording på
søndag hvor 2 meget vigtige point står på spil.
Målscorere: Mikkel Juhl 6, Jannek de Place 5,
Nikolaj Blæsild 4, Morten Pedersen 4
/Torben de Place
30/11-2010:
ÅHG – Søften
Resultat 26 – 26 (15 – 14)
Et sandt stormvejr
Der var i sandhed lagt op til et brag af en kamp i Åstruphallen søndag
eftermiddag, men en snestorm udenfor gjorde, at den normale
tilskueropbakning var noget mindre end sædvanligt til den vigtige kamp
mellem ÅHG og Søften. Men de tilskuere der kom, blev i særdeleshed
godt underholdt.
Søften løb i kampens start i den grad også ind i et sandt stormvejr
indendørs. I forsvaret styrede Jacob Sørensen atter løjerne med hård
hånd og i angrebet satte Morten Pedersen tingene fint i scene, med
Mikkel Juhl og Als Sørensen som de store afsluttere. Det var derfor
ganske fortjent at ÅHG efter et kvarter førte med 12 – 7, men derfra
gik der lidt grus i maskineriet. En håndfuld tekniske fejl forærede
Søften chancen for at komme ind i kampen igen, og den greb de med
kyshånd. I løbet af det sidste kvarter, af første halvleg, blev der
bragt balance i tingene og pausestillingen var derfor så tæt som 15-14
til ÅHG.
Søften havde også benyttet lejligheden til at skifte målmand sidst i
halvlegen, og i resten af kampen blev Bjarke Brund en afgørende faktor
for udfaldet. Han reddede den ene oplagte chance efter den anden og
pludselig var ÅHG bagud med 2 mål efter et kvarters spil af anden
halvleg. På det tidspunkt kom Jannek de Place på banen. Han skulle
slet ikke have spillet, efter at have været sengeliggende hele ugen,
men med ham som ekstra skudtrussel og kreatør i angrebet, kom der atter
glid i spillet og chance på chance blev skabt på godt angrebsspil.
Desværre blev Søftens målmand ved med at stå i vejen og det på
både frie kontrachancer, frie afslutninger indover og sågar et straffe
blev brændt i kampens døende minutter og derfor endte det hele med en
pointdeling 26-26.
Et flot resultat set i lyset af at Søften hidtil (i de kampe deres
storskytte Simon Skøde har deltaget i) havde et gennemsnit på 34
scorede mål pr. kamp inden dagens opgør. Et udtryk for en stor fight
og et super forsvarsarbejde af ÅHG. Også stor ros til Mikkel Juhl i
angrebet, som på dagen spillede stort set fejlfrit. Nu venter så 2
helt afgørende kampe for det unge ÅHG-mandskab. Søndag d. 5. december
kommer en anden af puljens nyoprykkede hold forbi, nemlig Stautrup, og
som afslutning på førstehalvdel af sæsonen skal rækkens sidsteplads
Bording besøges, Bording som overraskende besejrede Silkeborg Voel KFUM
38-33 i denne spillerunde.
Målscorere:
Mikkel Juhl 9, Alf Sørensen 5, Morten Pedersen 4, Bryan Mathews 3,
Nikolaj Blæsild 2, Jannek de Place 2, Thodi 1
/Torben
de Place
19/11-2010:
Give – ÅHG
Resultat 37 – 29 (20 –
10)
Give en torsdag aften
ÅHG tabte, efter en god præstation, til topholdet fra Give. I en kamp,
hvor endnu en Kenyaner fik debut, og endda en god en af slagsen, blev
ÅHG presset i bund fra kampens start specielt af Gives velsmurte
kontramaskine. Det var derfor ikke ufortjent at Give kunne gå til
pausen med føring, men 20-10 vidnede også om en fæl
dommerpræstation.
Men med et aggressivt 3-2-1 forsvar fra anden halvlegs start tog kampen
en drejning. Give have svært ved at komme igennem et hårdt arbejdende
ÅHG-forsvar og nu var det udeholdet der kom til de mange kontrachancer.
Det ville formentligt have ændret kampen helt, hvis 4 på hinanden
følgende kontrachancer ikke var blevet brændt midt i anden halvleg.
På det tidspunkt var Give på rystende knæ, men nu blev boldene ikke
puttet i kassen, og det betød at Give igen fik skabt afstand og
slutteligt endte det hele med en 37-29 sejr til hjemmeholdet.
I forsvaret fightede Jacob Sørensen vanen tro hårdt og inderligt og i
den anden ende havde Alf Sørensen en super aften med hele 7 scoringer.
Han blev dog tæt fulgt op af de 2 Kenyanere Bryan Mathews og den
debuterende Thodi som begge scorede 5 mål. Også den unge Jacob Wiil
havde med 4 scoringer stor ære af kampen.
En stor skam var det dog at kampen var præget af en skandaløs dårlig
dommerpræstation. ALT blev fløjtet til Gives fordel. Helt unødvendigt
at Give skulle have ødelagt en god aften af så pinlig en præstation
på fløjten. Nu kom Gives spillere oven i købet på skift, til at gå
rundt og undskylde den ene skandaløse kendelse efter den anden. At
Gives tilskuere så ydermere i løbet af kampen også bød ind, med
bevidst at sparke en bold væk, som Jacob Sørensen skulle til at sætte
i spil til en kontra, naturligvis uden dommerindgriben i situationen,
fuldendte denne helt igennem usportslige oplevelse, en sen torsdag aften i Give.
Målscorere: Alf Sørensen 7, Thodi 5, Bryan Mathews 5, Jacob Wiil 4,
Mikkel Juhl 4
/Torben
de Place
14/11-2010:
Hasle KFUM - ÅHG
Resultat 26 - 17 (11 - 7)
Hasle stadig rækkens nr. 1
Efter sidste weekends dårlige kamp var der helt andre boller på
suppen i kampen i Hasle. Selvom en rædsom uheldig indledning på kampen
kunne have knækket de fleste hold, holdt ÅHG hovedet- både højt og
koldt. Bagud 5-0 i kampens indledende minutter kæmpede ÅHG sig ind i
kampen igen. Med et fremragende forsvar, hvor Alf og Jacob Sørensen i
den grad gik forrest, blev Hasle holdt i kort snor. Kun 6 mål blev
lukket ind i første halvlegs sidste 20 minutter og det betød at
optimismen stadig boblede i pausen, selvom holdet var bagud 11-7.
Og anden halvleg bekræftede også blot, hvad afslutningen på første
halvleg havde indikeret, nemlig at ÅHG have tænkt sig at fighte det
bedste de havde lært. Efter 15 minutter af anden halvleg stod der således
14-13 til Hasle og panikken var så små begyndt at brede sig på
Hasle-bænken. Desværre indtraf endnu et uheld hvor Jannek de Place måtte
udgå med en skade og derfra gik rytmen i angrebsspillet fløjten.
Dagens første skuffelse indtraf da Benjamin Huss måtte melde fra,
sengeliggende med 40 i feber, og nu stod holdet så overfor den
udfordring at skulle spille med yderligere en decimeret trup. De 2 andre
ynglinge spillere, Jacob Wiil og Mikkel Due, havde ellers grebet chancen
endnu en gang og bidrog i den grad til at gryden blev holdt i kog, men
som kampen skred frem blev det mere og mere klart at Hasle ville holde
skansen og stille og roligt udbyggede forspringet. Og det selvom Mikkel
Juhl med mange gode scoringer gjorde hvad han kunne, men overmagten blev
til sidst for stor og Hasle kunne køre en fortjent sejr på 26-17 i
hus.
Stor ros til Alf og Jacob Sørensen for deres forsvarsindsats og som
sammen med Jens Olsen i målet gav Hasle kamp til stregen. Stor ros til
Mikkel Juhl som kampen igennem lagde et tungt pres i den anden ende og
som scorede det ene flotte mål efter det andet. På torsdag venter
endnu en spændende udekamp hvor Give i midtugen er værter for endnu et
drama. Forhåbentlig kan ÅHG snart igen råde over nogle af de mange
skadede og syge spillere så holdet igen, ved fuld styrke, kan bevise
sit værd i rækken.
Målscorere: Mikkel Juhl 7
8/11-2010:
ÅHG
– TMS
Resultat 22 – 33 (10-13)
Højt
at flyve – dybt at falde
Efter 20 minutter af første halvleg førte ÅHG med 8 – 6. En god
start på kampen baseret på et offensivt forsvar og et fint kontraspil
som lovede godt for resten af kampen. Men derfra faldt korthuset totalt
sammen. Angrebet faldt helt fra hinanden og fra det 20 minut af første
halvleg og til det 15 minut i anden formåede holdet kun at score 3
gange. Det var derfor en logisk konsekvens at holdet løb ind i et
dramatisk stort nederlag på 22-33 og det uden at TMS så ud til at
anstrenge sig. Nu venter der en spændende genopbygning af holdet som
allerede på lørdag på udebane møder rækkens nummer 1 Hasle.
Målscorere: Kristian Larsen 7, Nikolaj Blæsild 5
31/10-2010:
ÅHG - Nørre Djurs HK
Resultat 25 - 22 (10-9)
Målscorere:
Jannek de Place 11,
Mikkel Juhl 4,
Bryan Mathews 4,
Nikolaj Blæsild 2,
Alf Sørensen 2,
Rasmus Thrane 1,
Morten Pedersen 1
Det er næsten ikke til at blive
enig med sig selv om, hvad man skal være mest stolt af. Sejren over
lokalrivalerne fra Nørre Djurs eller den organisatoriske ”sejr” med
gennemførelsen af endnu et ”Lokalderby”, denne gang i perfekt
samarbejde med F.C. Djursland. Men lad mig først starte med at takke de
mange fremmødte. Tak til publikum, der endnu en gang gjorde det muligt
at afvikle en håndboldkamp i 3. division på et niveau, som IKKE findes
lige. Tak for jeres støtte til arrangementet og tak for støtten til
drengene.
Det hele startede også som det skulle. Jens Olsen fik fint fat i kassen
og fremad banen fik ÅHG hurtigt et overtag som gav sig udslag i en
føring solid føring(4-2, 9-6, pause 10-9). En føring der holdt helt
til pausen og som burde have været større. Specielt Alf Sørensens
afbrænder i de sidste sekunder af første halvleg vil stå frisk i
erindringen et stykke tid endnu. Men Benjamin Huss, der havde afløst
Jens Olsen, stod intet mindre end en FREMRAGENDE kamp.
Fra starten af anden halvleg kom ÅHG af dog i slem modvind. Straffekast
blev overset, voldsomme tacklinger forblev ustraffet og kulminationen
kom da en overdreven tackling sendte Rasmus Thrane på sygehuset med en
flækket knogle i den venstre arm. Det skabte en stemning som ikke var
rammerne og kampen værdig. Det gav Nørre Djurs et overtag og et plus
på 12-14, men ÅHG-drengene ville det anderledes. Anført at den unge
trio bestående af Jannek de Place, Rasmus Thrane og Mikkel Due blev
kampen vendt til en føring på 19-16, godt hjulpet af en FORRYGENE
Benjamin Huss i målet. (12-14, 19-16, 22-18, 25-22). Ærgerligt at
Rasmus Thrane skulle lide den kranke skæbne at blive båret fra banen.
Til trods for mandsopdækninger og andre modtræk lykkedes det aldrig
siden Nørre Djurs at lukke hullet. Dertil stod kollektivet fra ÅHG for
stærk. Alle mand bidrog med vigtige aktioner i begge ender af
banen, hvor blandt andet Mikkel Juhl og Bryan Mathews trak et stort
læs, for ikke at nævne Jannek de Place der med sine 11 mål endnu en
gang gik forrest i målscoringen.
Nu venter et drabeligt opgør mod Todbjerg på næste lørdag. Hvem
husker ikke deres sidste besøg hos ÅHG. Kom og bak holdet op
endnu en gang så vi kan sætte 2 vigtige point ind på kontoen.
/Torben de Place
25/10-2010:
VRI
- ÅHG
Resultat: 26 - 25 (13 – 17)
Målscorere:
Jannek de Place 12, Mikkel Juhl 6, Bryan Mathews 3, Alf Sørensen 2,
Morten Pedersen 1, Nikolaj Blæsild 1
Ned
på jorden!
Så landede Åstrup/Hammelev-Grenå brat på maven. Efter en kamp med
alle muligheder var det et trykket ÅHG-mandskab, der efter kampen
skulle gøre resultatet op! ÅHG havde været klart bedst i det meste af
kampen og VRI var kun foran en gang, nemlig da kampen blev fløjtet af!
Kampen startede ellers fint for ÅHG. Jens Olsen havde afløst Benjamin
Huss, efter 10 minutters spil og derfra var det kun en vej. Bygget op om
et super disciplineret returløb, med Nikolaj Blæsild som eksemplarisk
foregangsmand, stod forsvaret godt foran Jens Olsen og ÅHGs angreb
bølgede frem med Mikkel Juhl og Jannek de Place i afslutterens rolle,
så holdet fortjent kunne gå til pausen med en 17-13 føring.
Anden halvleg fortsatte hvor første slap. Et koncentreret forsvar havde
godt fat og en 5 måls føring blev etableret, men i slutfasen var det
både modvind og op ad bakke. Bryan Mathews fik 2 udvisninger som begge
blev fulgt op med straffekast og endnu en 2 minutters udvisning blev
givet til Jannek de Place. Heldigvis stod Jens Olsen i vejen for begge
straffekast så chancen for point var stadig til stede. Men som om det
ikke var nok skønnede dommerne også at Mikkel Juhl tacklede så
ureglementeret i et returløb i slutfasen, at han blev præsenteret for
det røde kort. En MEGET kontroversiel kendelse, der ganske som de tre 2
minutters udvisninger til ÅHG blev livligt diskuteret på både bænk
og tilskuerpladser. Men et faktum var at kampens afslutning skulle
findes i et VRI-overtal 6 mod 4 og med 5 sekunder igen scorede VRI’s
højre fløj det afgørende mål til slutresultatet 26-25.
Nu venter der en uges hårdt arbejde med at forberede holdet til
lokalopgøret mod Nørre Djurs lørdag d. 30. oktober kl. 18.00 i Grenå
Idrætscenter.
/Torben de Place
11/10-2010:
Silkeborg/Voel
- ÅHG
Resultat: 23 – 23 (13 –
11)
Målscorere:
Jannek de Place
9
Mikkel Juhl
4
Nikolaj Blæsild 4
Bryan Mathews 2
Morten P
1
Mikkel Due
1
Benjamin Johansen 1
Carsten Sander 1
Rødt
kort: Carsten Sander Rødt
kort
Endnu et point til ÅHG
I en højdramatisk kamp sikrede ÅHG sig endnu et flot point, denne
gang på udebane mod Silkeborg Voel. Efter en glimrende start i første
halvleg, med mange flotte scoringer af bl.a. Jannek de Place og Nikolaj
Blæsild, gik der lidt grus i maskineriet sidst i første halvleg. I
stedet for at spille håndbold blev der de sidste 10 minutter ”skudt”
håndbold. Det resulterede i at et 5 måls forspring blev formøblet men
ikke nok med det. Holdet måtte lide den tort både at gå til pausen
med minus 2 mål og en 2 minutters udvisning i tilkøb, da en meget
tidlig afslutning af et angreb i slutsekunderne forærede en
kontrachance til Silkeborg Voel.
Men en alvorlig snak i omklædningsrummet fik rusket godt op i holdet.
Skydeteltet blev lukket ned og med masser af gejst og fantastisk
målmandsspil af Benjamin Huss, blev forspringet indhentet. Det blev
endda til en enkelt føring inden holdet mærkede en voldsom modvind på
fløjten. 3 hurtige udvisninger til Carsten Sander (de 2 sidste for
brok!!!) betød rødt kort og omklædning til den gamle kriger og i den
periode kom Silkeborg Voel foran med 3 mål blot 7 minutter før tid.
Men igen kom fighterviljen op i det unge ÅHG mandskab (som på dagen
have et gennemsnit på 22,73 år) og med de sidste kræfter blev der
skabt balance i regnskabet og holdet kunne fortjent rejse hjem med et
point i lommen.
Med til historien hører også at ÅHG ”tabte kampen” om straffekast
og udvisninger. Hjemmeholdet modtog kun 2 udvisninger mod ÅHGs
6, samtidig med at straffekastene vendte med modsat fortegn. En
mildt sagt ikke helt retfærdig fordeling efter kampens forløb. Nu
venter en kamppause før holdet igen om 14 dage tørner ud på udebane.
Denne gang mod VRI som i weekenden kom på pointtavlen med en knusende
sejr over Silkeborg-Gødvad.
/Torben de Place
4/10-2010:
ÅHG
– Silkeborg/Gødvad
Resultat: 33 - 21 (13 –
8)
Målscorere:
Jannek de Place
11
Mikkel
Juhl
6
Nicolai Blæsild
4
Alf
Sørensen
3
Bryan Mathews 3
Morten
P
2
Kristian Larsen 2
Jacob Sørensen
1
Benjamin Johansen
1
Så
kom Åstrup/Hammelev-Grenå på tavlen i 3. division. Men ikke nok med
at holdet tog 2 sikre point, der blev også spillet flot håndbold. Med
et både højt teknisk niveau og et højt tempo blev Gødvad udspillet i
kampens 60 minutter.
Selvom ÅHG kortvarigt var bagud med 2-4 i kampens indledning opstod der
ingen panik og derfra satte forsvaret sig tungt på Gødvads angreb og
Benjamin Huss stod en flot kamp med en redningsprocent på næsten 50.
Det betød at der stod sikre 13-8 ved pausen.
Anden halvleg blev en ligeså flot forestilling som første. De godt 250
tilskuere blev underholdt med flot angrebs spil hvor især Mikkel Juhl,
Jannek de Place og Nicolai Blæsild glimrede. Men alle ÅHGs
markspillere kom på scoringstavlen, så alle bidrog aktivt til sejren.
En super præstation af det unge mandskab, der på dagen måtte undvære
en rygskadet Carsten Sander, men hvor Jacob Sørensen igen glimrede med
sit forsvarsspil. Nu venter en ny spændende opgave på lørdag mod
Silkeborg Voel KFUM og det bliver sandsynligvis uden både Alf Sørensen
og Carsten Sander.
/Torben
de Place
27/9-2010:
Odder
Håndbold 2 – ÅHG
Resultat 33 – 24 (19 –
7)
Målscorere:
Jannek de Place 7
Bryan Mathews 4
Alf Sørensen 3
Udekampen
mod Odder var som forventet en svær mundfuld for ÅHG at debutere med i
3. division. Men at det blev så svært som halvlegsresultatet antyder,
var mandskabet fra ÅHG selv ude om. Der blev i den grad spillet
individuelt i angrebet og returløb var gennem hele første halvleg en
by i Rusland. Det var nærmest grænsende til det pinlige, da selv et
straffekast blev sendt meter over mål med et blødt skud.
Benjamin Huss var ellers startet godt i mål, men blev som kampen skred
frem mere og mere overladt til sig selv på de mange kontraangreb, der
bare bølgede ned mod målet. Eneste rigtige lyspunkt i første halvleg
kom, da Jacob Sørensen og Carsten Sander blev sendt på banen. De fik
sammen bragt balance i tingene i begge ender af banen og anden halvleg
var en stor opmuntring.
Men en samlet score i anden halvleg på 17 – 14 i ÅHGs favør var der
i den grad noget at tage med fra Odder Spektrum. Nu venter hjemmekampen
på søndag mod Gødvad hvor plamagen skal fjernes, men det kræver en
noget anden indstilling, end der blev vist de første 30 min i
Odder.
/Torben de Place
12/8-2010:
Herrehåndbolden er startet - og der var mad og vand på bordet,
før spillerne fik orientering om sæsonen. De 2 trænere - Per (tv) og
Torben var klædt på til en ny og spændende sæson i ÅHG
herrehåndbold.
Foto:
Klaus Hansen
23/7-2010:10.
august starter fællesholdet træningen
Velkommen til en ny sæson i 3. division og Serie 1 – Fra kl.
18.00 i Åstruphallen byder vi på et sundt måltid, informationsmøde
og de første to timers træning
En
herlig sommer samler energi til en spændende håndboldsæson. Træner-
og lederstaben er på plads og med oprykningen til 3. division for
herrer byder vi velkommen til træningsstart 10. august i Åstruphallen.
Såvel
nye som trofaste spillere er velkomne til at møde op, så trænerstaben
allerede fra starten kan få et overblik over den trup, som både
divisionsholdet og Serie 1-holdet skal bygges op på i løbet af de
kommende 6-7 uger.
Som
nyoprykker i 3. division er det ekstra vigtigt, at vi er klar fra dag
ét. Hvert træningspas har en stor betydning, ikke mindst fysisk.
Vi
starter allerede kl. 18.00 med et sund måltid mad, inden cheftræner
Torben de Place orienterer om træningsperioden frem til den første
turneringskamp i weekenden 25.-26. september.
Som
turneringsplanen ser ud her og nu, skal Åstrup/Hammelev-Grenaa starter
3. divisionsholdet på udebane mod Odder.
Tag
alle informationer med et forbehold, da der stadig kan ske ændringer i
spilletidspunkter og dage, da ikke alle aftaler er godkendt definitivt.
Klar til nyt zule-race i september 2010
Foto: Klaus Hansen
16/6-2010:
Sommersjov fra 13. juli i GIC
Håndbold er et holdspil og et helårsspil. Bare det at træne én gang
om ugen efter sæsonen giver pote, når det gælder den kommende sæson
– både sportsligt og socialt.
Håndbold
er en helårssport – især hvis det gælder en satsning på at prøve
talentet af på divisionsplan. Åstrup/Hammelev og Grenaa med stor
hjælp fra partnerkredsen i Sponsor Team Djursland - (støt dem i
hverdagen) – er nu nået ind i divisionens rækker. Derfor er der
også sommertræning én gang om ugen – igen tirsdag 13. juli i Grenaa
Idrætscenter kl. 20.00.
Det
handler ikke om hård træning på den tidspunkt, men det handler især
om den tekniske leg med bolden, de opståede sammenspilsmodeller og ikke
mindst socialt hygge.
Du
er velkommen – uanset om du er medlem af moderklubberne eller bare har
lyst til at møde de spillere, som i fjor spilledes ÅHG op i 3.
division og stabiliserede 2. hold i Serie 1. Det gælder også de U-18
spillere, der er vokset op eller har styrken til at spille senior
allerede i den kommende sæson.
Elitehåndbold
er også socialt – hvis du møder op!
Initiativet kommer ikke mindst fra Benjamin Huus, der har et særligt
ambitionsgén, som elite-håndbolden på Djursland skal etablere mere
tydeligt i løbet af de kommende år.
Frem
på banen! Mød op og spil med! Du vil opleve, at gevinsten pludselig
opstår, når Torben de Place strammer grebet i starten af august. Bare
for en orden skyld, så vil både Torben og Per være stede – bortset
fra de uger, at de rent faktisk har ferie med deres familier uden for
området.
God
sommer, grin og spil med!
Klaus
(WebBooster) for jeres skyld)
Tak
for hjælpen til de flittige Irene og Brian hos moderklubbernes
webmaster, GIF og Åstrup/Hammelev, når det gælder fællesholdet for
herrer.
24/6-2010:
FANTASTISK indsats i ELRO Arena
Meget opløftende at opleve, at vi har så dygtige
spillere, at vi uden at træne kan sætte et hold som Randers HHs U-18
til vægs!
Som en lille kuriositet kan jeg nævne, som noget
helt nyt og GANSKE enestående, at Randers-holdet er pga. af deres
tidligere resultater, forhåndsudtaget til at spille i divisionen i den
kommende sæson, og derfor slipper for at skulle kvalifikation. Det
siger noget om DERES niveau!
Vi dækkede FANTASTISK op!
De scorede KUN 26 mål til trods for, at jeres træner
eksperimenterede med 5-1!
Det gav målmændene svære arbejdsbetingelser, men
de præsterer stadig!
Vi løb rigtigt både frem og tilbage på banen!
|
Vi holdt et HØJT tempo i vores forsvar,
hvor ALLE bidrog med en HEROISK FIGHT!
Vi spillede med et helt nyt hold, uden
nogen former for aftaler. Alligevel præsterede vi KUN at lave 4
tekniske fejl på 60 minutter fordelt på 7 ud af 8 spillere.
HELT UHØRT!
Vi brændte 11 (ELLEVE) skud færre, end da
vi sidst mødte dem!
Alf scorer 5 på 5!
Mikkel scorer 7 på 9!
FLOT – FLOT – FLOT |
 |
Jannek de Place i et gennebrudsforsøg mod
Randers HK
ved den første træningskamp i Åstruphallen |
Målscorere: Mikkel 7, Jannek 6, Alf 5, Larsen 4,
Bryan 3, Due 1
Det var en kamp, der giver store løfter til den
forestående sæson.
HVAD SKAL
DET IKKE ENDE MED!
RIGTIG GOD
SOMMERFERIE OG PÅ GENSYN
D. 10.
AUGUST!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Torben de
Place
22/5-2010:
Nye,
spændende modstandere
Bording, Give og to Silkeborghold er med i 3. division for herrer, hvor
Åstrup/Hammelev og Grenaa atter får et lokalt Derby mod Nørre Djurs
HK
Åstrup/Hammelev
og Grenaa i 3. division for herrer får nye modstandere i den kommende sæson.
Bording KFUM og HK Give Fremad samt Silkeborg-Voel KFUM 3 og Silkeborg-Gødvad-Håndbold
breder sig ud i det midtjyske, ligesom Søften og flere Århus-hold er
kommet i puljen, hvor også Derby-dagen mod Nørre Djurs er placeret.
-
Alt
i alt er det en spændende række. Som det ser ud lige nu, tyder meget på,
at holdene kan slå hinanden, så jeg forventer en jævnbyrdig
3,division, kommenterer cheftræner Torben de Place den kommende sæson
2010/2011.
Rækken
på de 12 hold ser således ud:
Åstrup/H-Grenå, Nørre Djurs HK, Hasle KFUM, Odder Håndbold 2,
Stautrup IF, Søften GF, VRI, Risskov 2, Todbjerg/Mejlby/Skødstrup HK,
Bording KFUM, HK Give Fremad, Silkeborg-Voel KFUM 3 og Silkeborg-Gødvad
Håndbold.
Åstrup/H.-Grenå
begyndte træningen 12. maj, og den første træningskamp er allerede
tilrettelagt til onsdag 26. maj mod U-18 hold, Randers HH. Sidst
mandskabet var samlet kvalificerede de sig til ligaen og blev nr. fire i
Danmarksturneringen.
Træningskampen
spilles i Åstruphallen kl. 20.15.
-
I
3. division med 12 hold skal vi spille flere kampe. Derfor starter
turneringskampene allerede i september. Det betyder, at vi ikke kan
vente med at træne seriøst allerede nu og frem til sommerferien.
Ellers når vi ikke at få holdet spillet ind fra starten, siger Torben
de Place.
Liam
Back til Belgien
Desværre kan Åstrup/Hammelev-Grenaa ikke disponere over den britiske
OL-landsholdsspiller, Liam Back.
Han
markerede sig så markant ved den seneste træningslejr i London, at
Liam Back har fået et tilbud om en kontrakt i belgisk håndbold i den
kommende sæson.
-
Vi
har ønsket Liam alt muligt held i hans fortsatte karriere og frem mod
De olympiske Lege. Vi holder løbende kontakt med ham, så hvis et skift
til belgisk håndbold ikke bliver en succes, er Liam velkommen tilbage,
slutter Torben de Place.
/Klaus
Hansen
12/5-2010:Flot
år med oprykning
Sponsor Team Djursland er godt rustet til den kommende sæson, og
bestyrelsen arbejder nu med fremtiden for at sikre den gode uvikling for
herrehåndbold på Djursland
Sponsor
Team Djursland kom flot ud af år to af projektet med fællesholdet Åstrup/Hammelev
og Grenaa IF for herrehåndbold. På generalforsamling på Vinoteket i
Grenaa var der opbakning til bestyrelsens arbejde og de aktiviteter –
bl.a. nyskabelsen Derby-dagen, der er afviklet.
|
Vi
kan kun være tilfreds med den opbakning, der blev udtrykt på
generalforsamlingen. Derfor er bestyrelsesmedlemmerne gået i
gang med at tilrettelægge både den kommende sæson og tale med
de 18 partnere i Sponsor Team Djursland om fremtiden, så vi kan
se frem til en fortsat udvikling af herrehåndbolden på
Djursland efter oprykningen til 3. division, fortæller Alf Sørensen,
formand.
Netop oprykningen i år 2 af det aftalte treårige periode
mellem Sponsor Team Djursland og fællesholdet Åstrup/Hammelev
og Grenaa giver optimisme til at se på fremtiden.
|

Alf
Sørensen, formand |
I
løbet af året er Kvickly i Grenaa trådt ind i partnerskabet. Samtidig
har økonomien været så sund, at bestyrelsen netop har bevilget
yderligere 25.000 kr. til udviklingen af fællesholdet. Pengene skal
bl.a. bruges på det nystartede U-18 projekt og en økonomisk indsprøjtning
af oprykningen til 3. division.
Ny
arbejdskraft gennem projektet
-
Vi
besluttede på generalforsamlingen at fastholde partnerbetalingen på
samme niveau som i 2010/2011, så hver enkelt branche har eksklusivitet.
Flere brancher er endnu ikke repræsenteret, så i det kommende år vil
vi arbejde for at udvide partnerkredsen – ikke mindst med henblik på
fremtiden, forklarer Alf Sørensen.
 |
På
bestyrelsens første møde efter generalforsamlingen var
medlemmerne enige om, at Sponsor Team Djursland skal medvirke
til at tiltrække arbejdskraft og nye tilflyttere til området.
-
Vi
får brug for ny arbejdskraft i de kommende år, og det kan
Sponsor Team medvirke til. Det er bl.a. derfor, at vi er gået
ind i dette projekt, siger Bo Allermann, Aalsrode Tømrerfirma,
der er trådt ind i stedet Brit Bager fra HSM Industri.
Sponsor
Team Djursland og fællesholdet offentliggør i løbet af 14
dage to nye aktiviteter, der vil understrege alvoren bag
udviklingen af herrehåndbold på Djursland.
|
Jan
Baand, BP Electric, i midten, med Klaus
Jakobsen, murermester Rasmus Jakobsen
og med Poul Erik Sørensen, initiativtager til
Sponsor Team Djursland og Grenaa Bil-Center.
(Foto: Klaus Hansen) |
Fakta
om
Sponsor Team Djursland
Deltagerne er:
BP Electric, Djurslands Bank, Grefta Tryk, Knud Robæk’s eftf.
Statsautoriseret revisionsfirma, Nybolig. Nykredit, SM Autolakering,
Rygaard, HSM, Grenaa Bil-Center, Østship, Murerfirma Rasmus Jakobsen,
VVS Per Møller, LB Consult, Aalsrode Tømrerfirma, Malerfirmaet
Tipsmark og Kvickly.
Sportigan er tøjsponsor med Umbr0.
12/5-2010:
Klubber
og Idrætshøjskole
indgår
et tæt samarbejde
Håndboldakademiet på Idrætshøjskolen i Århus og Åstrup/Hammelev og
Grenaa vil i fællesskab udvikle både spillere, trænere og ledere m/k
på Djursland
Idrætshøjskolen
i Århus har et internationalt håndboldakademi som led i et højskoleophold.
Åstrup/Hammelev og Grenaa har unge håndboldspillere, både piger og
drenge, som kan videreudvikle deres håndboldspil ud over nogle måneder
med andre unger døgnet rundt. Fra 1. maj indgår de to parter nu en
formel samarbejdsaftale for at udnytte hinandens interesse og
kompetencer.
-
Vi
fik en henvendelse fra moderklubberne bag eliteprojektet for herrer, Åstrup/Hammelev-Grenaa,
om vi kunne have en fælles interesse i at give spillere og trænere
nogle gode tilbud. Det lød interessant, og vi skulle kun have et møde,
før vi kunne se rigtig mange spændende muligheder, lyder det fra Aksel
Nørgaard, leder af Århus internationale Håndbold Akademi på Idrætshøjskolen
i Århus.
Helt
konkret blev det straks til, at den engelske landsholdsspiller, Liam
Back, trådte ind på herreholdet Åstrup/Hammelev-Grenaa i sæsonens
sidste kampe, der endte med en oprykning til 3. division. Liam Back har
været på håndboldakademiet i et år, og han skal fortsætte i den
kommende sæson frem til maj 2011.
-
Klubberne
på spidsen af Djursland er ambitiøse. Både damer og herrer ligger nu
i 3. division, og klubberne vil fortsætte udviklingen. Samspillet
mellem højskolen, håndboldakademiet og de talentfulde spillere vil
styrke begge parter. Vi har allerede aftalt løbende gæstebesøg både
i Grenaa og på Idrætshøjskolen i Århus. Nogle af spillerne fra
moderklubberne i Grenaa kan deltage i håndboldakademiets træning for
at snuse til et højskoleophold med håndbold som speciale, fortsætter
Aksel Nørgaard.
Erhversperspektiv
for Djursland
Bag erhvervsopbakningen i Sponsor Team Djursland og håndboldklubberne
Åstrup/Hammelev og Grenaa er der også et andet spændende perspektiv.
-
Erhvervslivet
på Djursland får behov for arbejdskraft i de kommende år. Unge
mennesker fra Djursland og fra både ind- og udland kan via et ophold på
Idrætshøjskolen modnes til arbejdslivet og samtidig få nogle gode idrætsoplevelser.
I håndboldklubberne kan vi give et spændende ungdomsmiljø, både
elite og bredde.
-
Med
Sponsor Team Djursland som eliteopbakning fra erhvervslivet og gennem et
formelt samarbejde med Idrætshøjskolen i klubberne kan vi arbejde for
at skaffe arbejdspladser sideløbende med håndboldspillet. Det samspil
kan få stor betydning for at give de unge gode tilbud på Djursland, både
i arbejds- og fritidslivet, mener Jørgen Josefsen, talsmand for Åstrup/Hammelev-Grenaa.
Håndboldakademiet
kommer på besøg
10. klasse eleverne, almene og tekniske gymnasier samt andre
uddannelsesinstitutioner på Djursland får nærkontakt til mulighederne
på Idrætshøjskolen i Århus tirsdag 27. april.
Da
kommer repræsentanter fra træner-teamet på håndboldakademiet til
Grenaa for at træne med elever og derefter fortælle og svare på spørgsmål
vedr. et højskoleophold.
Åstrup/Hammelev
og Grenaa tager sig af det praktiske, mens trænerkapaciteterne sørger
for at vise eleverne, hvad et højskoleophold kan føre til, ikke mindst
med håndbold på Idrætshøjskolens 2 niveauer – Håndbold-Akademiet
og Håndbold-Specialet.
Idrætshøjskolen
i Århus tilbyder ikke blot en håndboldlinje med en særlig
internationale håndbold-coach-linje – The Danish Team Coach Class .
En meget bred vifte af alternative sportsgrene også på programmet
sideløbende med de traditionelle fag, der indgår i et ophold på en højskole.
 |
Yderligere
informationer eller spørgsmål
Jørgen Josefsen, talsmand for Åstrup/Hammelev-Grenaa
Tlf. 20 33 89 93
Aksel
Nørgaard, leder af Aarhus Håndbold Akademi
Tlf. 20 62 98 17
akselnoergaard@ihaarhus.dk
www.ihaarhus.dk
Torben de Place, Jørgen Josefsen & Aksel
Nørgaard
Foto: Klaus Hansen
|
7/5-2010:
To
opgaver – én træner
Per Bertelsen skal både være assistenttræner for herrerne i Åstrup/Hammelev
og Grenaa og træne GIF-håndbolds damer i Serie 1 én gang om ugen
Èn
træner får to opgaver, når håndboldsæsonen begynder i løbet
af maj i Åstrup/Hammelev og Grenaa IF. Per Bertelsen bliver både
assistenttræner for fællesholdet 3. division og Serie 1 holdet
for herrer samt at træne GIF’s damer i Serie 1 én gang om
ugen.
Når kampene falder sammen har herreholdet i Serie 1 den højeste
prioritet.
Brian
Spliid, Per Bertelsen & Allan Jespersen
Foto Klaus Hansen |
 |
-
Per
Bertelsen var ansat til at træne GIF’s damer også i 2010/2011, men
efter nedrykningen til Serie 1 åbnede der sig nye
muligheder. Fællesholdet for herrer arbejdede med at finde en assistenttræner til Torben de Place. Så tog
vi en snak med Per, om han var med på en helt anden arbejdsbeskrivelse
og fordeling, som han heldigvis kunne se udfordringen i, fortæller
Brian Spliid, der er medlem af seniorafdelingen i GIF og i styregruppen
af fællesholdet for herrer i Åstrup/Hammelev-Grenaa.
Stærkt
herreteam
Med
løsningen står fællesholdet Åstrup/Hammelev-Grenaa for
herrer med et stærkt trænerteam for Jyllandsserien og
Serie 1. Torben
de Place får altså Per Bertelsen som assistenttræner på
seniorsiden.
Per
Bertelsen har tidligere arbejdet med de bedste
ungdomshold i Hornbæk, Randers HK og Aars, hvor sidstnævnte
klub havde hold i ungdomsdivisionen for herrer.
Per
Bertelsen er færdig med modulerne som divisionstræner og
regner med at gå op til en test i Dansk Håndbold Forbunds regi
for at blive kvalificeret til diplomuddannelsen i løbet af i år.
I dag skal der faktisk to test til, før trænerne bliver
indstillet til diplomuddannelsen i DHF.
-
Jeg
har ambitioner om at blive træner på fuld tid, enten som assistent for
et ligahold eller at være i spidsen for et 1. divisionshold, siger Per
Bertelsen, som sammen med Torben de Place samler spillerne for herrer
12. maj.
Kombinerer
damer og U-18 piger
Det lyder, som om damerne i GIF kun skal træne én gang om ugen. Sådan
er det ikke. Dameseniorspillerne kommer til at træne under Per
Bertelsen én gang om ugen og én gang om ugen i fællesskab med U-18
piger, som Povl Emil Jespersen, Kim Bruun Nielsen og Bjarne Nygaard.
-
Det er en spændende løsning, når vi kan koble træningen for Serie 1
damer og U-18 damerne sammen én gang om ugen. Det sikrer kvaliteten i
seniorholdets træning, og det styrker ungdomsspillere. U-18 spillerne
bliver hærdet i kampene og mærker forskellen på ungdomsrækker og
senior, fortæller Allan Jespersen, formand i GIF-håndbold.
Fakta
om Per Bertelsen
Hornbæk SF 1992 – 2006 – ungdom og 3. division damer
IF Alliancen 1993 – 1995 – U-12 og U-14 piger/drenge
Randers hk 2006 – 2008 – U-18 pige
Aars HK 2008 – 2009 – U-18 drengedivision
Grenå IF 2009 – 2010 – Jyllandsserien GIF damer
6/5-2010:
DHF-træneruddannelse
på højeste niveau i ÅHG
|
Cheftræner
Torben de Place er blevet kvalificeret til DHF’s Testkursus
anden del på vej mod dansk håndbolds højeste uddannelse –
DHF’s Diplomtrænerkursus
Torben de Place er, efter at have gennemført og bestået første
halvdel af DHF’s Testkursus, blevet optaget på Testkursets
anden del, i skarp konkurrence med 16 andre kandidater.
Det
vil sige at DHF’s Uddannelsesudvalg har gennemført en grundig
udvælgelsesproces blandt de ansøgere, som har bestået
Testkursets første del. Processen har omfattet en samlet
vurdering af ansøgernes aktuelle trænerniveau, elitehåndbolderfaring,
fremtidsperspektiver, hidtidige uddannelsesforløb samt
udtalelser fra kursets første del.
|

Torben de Place er blandt 12 personer optaget
på DHF`s testkursus 2 på vej mod Diplomuddannelsen
Foto: Klaus Hansen |
|
Sidste
”forhindring”
Testkursets andel del er en sidste ”forhindring” for
optagelse på landets højeste træneruddannelse, nemlig DHF’s
Diplomtrænerkursus (Mastercoach rangerer højere, men er en
uddannelse i internationalt regi).
Testkursets
anden del skal danne et grundlag for at vurdere de optagede træneres
evner og dermed mulighed for eventuel optagelse på DHF’s
Diplomtrænerkursus.
Som
instruktører på kurset er:
Morten Arvidsson (SK Århus), Søren Hildebrand (Fredericia) og
Per Jessen (AaB).
De
enkelte træneres udbytte af kursets anden del sigter på at være
input i forhold til træningsplanlægning, tekniske og taktiske
aspekter samt team management og psykologi.
Kontrol
af klubtræning
I uddannelsen indgår der også en visitation af den enkelte træners
daglige klubtræning, som udføres af en udpeget DHF-instruktør.
Forud
for visitationen skal der tilsendes instruktøren et skriftligt
træningsprogram (inkl. øvelser) og evt. nogle få linjer om
spillernes og holdets tekniske, taktiske og fysiske niveau.
Selve
visitationen omfatter en indledende snak før træning (ca. 30
min.), gennemførelsen af træningspas med eget hold og efterfølgende
evaluering, hvor instruktøren kommenterer træningens kvalitet
og progression, samt kommunikationen mellem træner og
spillerne/holdet.
Satser
på træner i topkvalitet
At Torben de Place deltager i en uddannelse på dette høje
niveau er ikke en tilfældighed.
-
Vi har en langsigtet strategi fra klubbernes side om, at
overbygningen i Åstrup/Hammelev-Grenå skal have de bedste
muligheder for at opnå de største, sportslige resultater.
Derfor sigter vi målrettet efter at støtte vores trænere i at
få den bedst mulige uddannelse. Det gælder både udviklingen
af de individuelle færdigheder hos den enkelte spiller og
holdets udvikling, så de kan fastholdes på allerhøjeste
niveau, siger Jørgen Josefsen, talsmand for fællesholdet Åstrup/Hammelev
og Grenaa IF for herrer.
/Klaus Hansen |
4/5-2010:
Kredsene
offentliggøres i juni
Åstrup/Hammelev-Grenaa må vente endnu en lille måneds tid, før
kredsene i 3. division for herrer bliver kendt til sæson 2010/2011.
Det
skyldes ikke langsommelig i JHF, men puslespillet i Liga og 1.
divisionsholdene skal først færdigspilles, inden den endelige
turneringsplan i Jylland kan falde på plads.
Både
liga og 1. divisionsklubber m/k har mulighed for at lave
samarbejdsaftaler helt frem til 1. juni, så fusioner og evt. konkurser
kan rykke på den kommende sæson ned i de jyske rækker.
/Klaus Hansen
2/4-2010:
Tre
x hyldest til Morten P.
Omkring 80 håndboldspillere fejrede sæsonens afslutning i Hammelev
Forsamlingshus med uddeling af sæsonpriser til bl.a. spillere i fællesholdet
Morten
Pedersen blev kaldt frem tre gange, da Åstrup/Hammelev-Grenaa’s
herrehold var med til afslutningsfest i Hammelev Forsamlingshus. Han fik
priserne for træningsflid, som topscorer og som den spiller, der har
modtaget en t-shirt fra Sponsor Team Djursland og Sportigan som
”dagens stjerne” flest gange i sæsonen.
Cheftræner
Torden de Place uddelte prisen, men han startede med at indstifte en
helt ny pris – for hjælpsomhed og sammenhold. Der var store
klapsalver, da Jon Marker blev kaldt frem til den første modtager af
prisen. Som meget andet har Jon været klar til at tage et slæb,
naturligvis også i forbindelse med tilrettelæggelse af onsdagens
afslutningsfest.
Årets
fighter blev Jacob
Årets fighter blev tildelt Jacob Sørensen, og til den pris var der
rigtig mange kandidater, så Jacob skal være stolt over valget.
Efter
den sidste kamp i sæsonen mod HK Aarhus Nord blev Christian
”Krelle” Nielsen hædret med ”dagens stjerne”, udpeget af
tilskuerne på oprykningsdagen søndag 28. marts. Han fik sin t-shirt
onsdag aften.
Morten
Pedersen og Per Pedersen sørgede for at hylde Torben de Place for en sæson,
der gav en oprykning til 3. division. Også assistenttræner Erik P. og
holdleder Ole Lauridsen blev hyldet med tak for en solid placering i
Serie 1.
Præmier
til de to 2. holds målmænd
Assistenttræner Erik P. Rasmussen havde udvalgt to spillere for 2.
holdet.
Det
blev de to målmænd, Florian og Jon. De har suppleret hinanden
fortrinligt og leverede redningspræstationer omkring de 60 – uhørt højt
over en sæson.
Brian
Spliid uddelte en flidspræmie til Klaus Hansen for en særlig indsats
omkring fællesholdet, især nyskabelsen Derby-dagen mod Nørre Djurs,
der samlede op mod 900 tilskuere i GIC.
Fællesholdets
trup starter sæsonen 2010/2011 den 12. maj med træning en gang om ugen
hver onsdag.
1/4-2010:
Afslutningsfest 31/3-2010 i Hammelev forsamlingshus
 |
 |
| Brian sagde tak til Klaus for et godt samarbejde
om bl.a. Derby dagen |
Både Krelle og EP gør klar til overdans |
 |
 |
| Det har f..... været en god sæson, Andreas |
Erik P. i centrum mellem sine 2 supermålmænd -
Florian t.h. og Jon t.v. |
 |
 |
| Jacob Sørensen - Årets Fighter - er sin pris værd, forklarer
cheftræner de Place |
Jens Olsen har meget at glæde sig til i den
kommende sæson |
 |
 |
| Mikkel og Alf er på vej mod en god aften |
Nicolai Spliid er klar til en lang aften og nat |
 |
 |
| Morten P. var på scenen flere gange - både
træningsflid, topscorer og flest gange dagens stjerne |
Per og Morten har lidt til træneren |
 |
 |
| Cheftræner de Place og Jon. Jon modtog prisen
for hjælpsomhed og sammenhold |
Krelle overrakt t-shirt som kampens spiller -
Kåret som dagens stjerne i kampen mod HK Århus Nord 2 |
 |
 |
| Assistenttræner Erik P. måtte også for at tape
fingre i sæsonen 2009-10 - her må Brian Spliid lappes lidt
sammen før start |
Ole har altid styr på statistikkerne - også på
1. holdet - når Peter var forhindret |
 |
|
| Jon holder øjnene åbne og lokker til et skud
øverst i målet |
|
Foto:
Klaus Hansen
31/3-2010:
Så
er oprykningen i hus!
ÅHG
– HK Århus Nord
Resultat 21 – 18 (12 – 8)
Med
en stor skare trofaste tilskuere blev oprykningen til 3. division søndag
til en realitet. Med en sikker 21 – 18 sejr kørte ÅHG stille og
roligt sejren og dermed oprykningen i hus. Kampen startede ellers med et
godt pres fra HK Århus Nord der i den grad var kommet for at byde ÅHG
trods. Med et fyldt holdkort og flere prominente navne var der lagt op
til en spændende kamp.
HK startede også som lyn og torden med at bringe sig foran 4-2 men
rigtig farlige blev de kun i de perioder vi spillede i undertal. HK´s
venstre back havde FANTASTISKE kvaliteter. Men ellers stod ÅHG stærkt
i forsvaret. I en skæv 5-1 med holdet nye spiller Liam Back på toppen
blev der i særdeleshed fortjekket og tacklet så det var en fryd. Under
Liam arbejde Jacob Sørensen og Carsten Sander som vilde og sidstnævnte
vandt blandt andet hele 3 bolde kurende på maven hen af gulvet med både
med og modspillere flyvende omkring sig. Sikke en vilje at gå forrest
med. Resten af holdet ville ikke stå tilbage. Benjamin Huss havde fat i
målet og fremme var det som altid Morten Pedersen der bandt spillet
sammen. Fra kampens 5 minut og resten af halvlegen var der styr på
tingene og ÅHG kunne fortjent gå til pausen foran 12-8.
Anden halvleg fortsatte hvor første slap. Efter 12 minutters spil var føringen
så stor som 17 – 10 og derfra blev håndbremsen trukket. Med
bevidstheden om at de 2 point med sikkerhed ville betyde 3. division til
den kommende sæson blev den resterende tid blot brugt på sikkert at gå
bolden rundt. Først i de sidste minutter blev der plads til lidt leg.
Stor ros til Christian ”Krelle” Nielsen for en blændende kamp i
begge ender af banen. Han var så absolut en af de fremtrædende årsager
til at sejren aldrig kom i fare. Med fantastiske scoringer og lynhurtige
opgiverkast var han om nogen manden der på dagen gik forrest i
angrebet.
MANGE
tak til det igen talstærke publikum som fra det første minut bakkede
os op med klapsalver i både angreb og forsvar. Vi glæder os til at
give jer nye og spændende oplevelser i 3. division i den kommende sæson.
Målscorere: Kristian Larsen 6, Morten Pedersen 3, Christian
Nielsen 3, Mikkel Juhl 3, Alf Sørensen 3, Liam Back 2,
Andreas Kristensen 1
Cheftræner
Torben de Place
29/3-2010:
Serie
1 Herrer
ÅHG - Nørre Djurs HK
Resultat:
28 – 29 ( 13 - 5 )
LOKAL
OPGØR!
ÅGH’s serie 1 havde søndag aften besøg af arvefjenden fra Nørre
Djurs, som kom efter en revanche for efterårets nederlag. Selv om Nørre
Djurs holdet er placeret 3. nederst i tabellen, gik de uimponeret til
sagen og det virkede som om at, hver enkelt spiller var opsat på at slå
ÅHG mandskabet. Nørre Djurs kunne gå til pausen med en føring på 15
– 13. 2. halvleg udspillede sig som første halvleg, og der var langt
mere initiativ og håndbold forståelse hos Nørre Djurs mandskabet , så
et nederlag var uundgåeligt og kun ÅGH’s målvogtere Jon Marker og
Florian Wichert, der var direkte årsag til at nederlaget kun blev på 2
mål. Der var glædeligt gensyn med ÅGH’s Kasper Schmidt, som viste høj
effektivitet i afslutningerne.
Der var i øvrigt stor tilskueropbakning til begge mandskaber.
ÅGH
slutter dermed på en lidt skuffende 6 plads i tabellen.
/Ole
29/3-2010:
Sikken
en fest vi havde i nat
Langt
de fleste spillere fra truppen i Åstrup/Hammelev og Grenaa var med, da
oprykningen til 3. division blev en realitet – først i GIC, så i Åstruphallen
og til sidst ude i byen med Nørre Djurs-kollegerne
En
ting er at rykke op – noget andet er også at fejre det med manér.
Også det blev fuldført med høj karakter. Først var der
champagnepropper, så var reception med partnerkredsen i Sponsor Team
Djursland, så blev spillerne samlet i Åstruphallen til Serie 1 holdets
sidste kamp, og så var der ellers kun én vej – nemlig FESTvejen.
Da
ÅHG’s andethold spillede mod Nørre Djurs, kunne ÅHG-drengene feste
med en stor del af spillerne fra Nørre Djurs. Så der blev snakket håndbold
og to sjove derbydage, hvis holdene ellers kommer i samme kreds.
Tak
for opbakningen
Med små 400 tilskuere og med Poul Erik og Brian Siig ved musik og
service var stemningen på højde med Derby-dagen i januar. Opbakningen
bag fællesholdet var helt i top, som opbakningen reelt har været hele
sæsonen igennem.
Hele
truppen bag ÅHG og Sponsor Team Djursland siger tak for den interesse,
som tilskuerne har leveret. 12. maj starter træningen til sæsonen
2010/2011, men inden da er der afslutningsfest 31. marts og så små
seks ugers håndboldfri.
Tekst og foto: Klaus Hansen
26/3-2010:
Gode
håndboldtilbud i weekenden
Velkommen til seniorkampe i både GIC og Åstruphallen 28. marts
Søndagens
håndboldmæssige højdepunkt, som alle ser frem til med spænding, er sæsonens
sidste kamp i Jyllandsserien for herrer. Åstrup/Hammelev-Grenaa møder
HK Aarhus Nord 2. Med en sejr vil fællesholdet runde en god sæson af
med en direkte oprykning til 3. division.
Kampprogrammet
til herrekampen i GIC kan findes på moderklubbernes hjemmeside senest
fredag.
Efter
herrekampen i GIC får Grenaa IF’s damer i JS, der ligger sidst, fornøjelsen
af at møde topholdet Viby IF kl. 18.45.
I
Åstruphallen skal damerne på 3.divisionsholdet fra Åstrup/Hammelev møde
Brabrand IF 2 kl. 15.00, som de besejrede på udebane med 25-21. Holdet
er sikret en ny sæson i divisionen, og ambitionerne form 2010/2011 er
at præge 3. division fra næste sæson.
Pigerne
afslutter deres kamp så tidligt på eftermiddagen, at de kan nå ud til
GIC og følge fællesholdets kamp. Da Åstrup/Hammelev kan markere en
oprykning fra et af klubbens damehold er der søndagsfest fra kl. 17.
OBS:
Deltagerne i Åstrupfesten skal TORSDAG bestille mad til kr. 50.
Fællesholdets
2. hold for herre i Serie 1 spiller kl. 19.35 i et lokalopgør mod Nr.
Djurs.
/Klaus
Hansen
24/3-2010:
Gourmet
og kammeratskab
Stor opbakning til lørdagshygge på en friweekend i Åstrup/Hammelev-Grenaa,
da Torp, Jon og Gleerup sørgede for, at det lange bord var dækket, og
chefkok Torp tryllede med bøffer og desserter
Kammeratskabet
spiller en vigtig rolle, når spillere fra flere klubber skal smelte
sammen til et fælleshold. Den proces har været i fuld gang på Åstrup/Hammelev-Grenaa
for herrer – takket være nogle gode initiativer, som bl.a. Morten
Torp, Jon og Søren Gleerup sørgede for i den frie weekend 13.-14.
marts.
Torp
tilbød at lægge hus på Havnevej i Grenaa, så flokken af spillere og
ledere kunne sidde ved et langt bord. Da Torp også er kok – til
daglig ansat på Kystvejens Hotel – tog han sig af en gourmet aften.
Og det blev det.
-
Om
jeg skal lave mad til to eller 17, betyder ingenting for mig, lød det,
da han tog fat på at tilberede oksebøfferne, mens Søren og Jon skar
salat og de bagte kartofler. Aftenen før havde Torp forberedt en lækkerbombe
af en desserttallerken. (Se billederne).
Lægge
arm hører med
Når den slags aftener er, er alle en flok drenge, hvor dysten at lægge
arm aldrig går ad mode. Om Jens slog Andreas, bliver holdt indenfor
kredsen – med mindre nogle vil tale højt en passende dag.
Det
blev sent, inden maden var nydt, så køkkendrengene fik den ros, der
fortjent hørte med. En del af deltagerne blev set i nattelivet, og smil
og snak var på banen ved ugens træningsaftener.
Der
er god grund til at sige tak for den store opbakning og den gode
stemning på Havnevej, hvor Torp er klar til en ny runde, når tid og
hygge banker på.
 |
 |
| Jon har aldrig haft det sjovere med grøntsager
og salat |
Morten Torp hvæsser knivene til de gode bøffer
i hjemmekøkkenet på Havnevejen, medens Søren koncentrerer sig |
 |
 |
| Aftenens tallerken a la Co. & Torp |
Dessert med Creme Brülé i glasset, coulis med
bær, chokoladeskal og tærte - en lækkerbombe Torp Surprise |
 |
 |
| Kammeratskabsfest hos Torp, marts 2010 |
Andreas vil spille med musklerne, men Olsen
føler sig overlegen |
Tekst
& foto: Klaus Hansen
22/3-2010:
Serie 1
Herrer
ÅHG – Hornslet IF
Resultat 28 – 18 (11 –
9)
ØV,
det er en ommer
ÅGH’s serie 1 havde søndag eftermiddag muligheden for at lægge sig
på en lun 4. plads i tabellen, men som minutterne skred frem på dagen,
blev indsatsen desværre kun til en 6. plads i.
Det
var alt andet end en tilfredsstillende indsats holdet ydede i Hornslet,
og helt uforståeligt, var holdet kun bad ud med 2 ved pausen. I 2.
halvleg faldt spil og mandskab fuldstændig fra hinanden, og at holdet
kun tabte med 5 mål, skyldtes udelukkende at modstanderen kun var en
smule mere koncentreret.
Indstilling
og indsats var simpelt ikke serie 1 værdig.
/Ole
22/3-2010:
Rundbarbering i Romalt
Så kom dagen, hvor turneringens næstsidste kamp skulle spilles. Og
hvis man troede at ÅHG på grund af kampens vigtighed ville komme til
at ryste på hånde tog man godt og grundigt fejl. Med et offensivt 3-3
forsvar fra første til sidste fløjt blev Romalt fuldstændig taget med
bukserne nede.
Jacob Sørensen styrede forsvarets bagerste bastion med hård hånd
samtidig med at han dirigerede og støttede de øvrige forsvarsspillere
til den store guldmedalje. Frem af banen var Kristian Larsen, Morten P
og Krelle afsted som lyn og det ene kontramål raslede ind efter det
andet til den skræmmende pausestilling 8 – 20! Samtlige markspillere
kom på måltavlen og kun Carsten Sander og Nicolai Spliid blev sparet
til næste weekends spændende afslutning.
Nu gælder det HK Århus Nord på hjemmebane i den sidste kamp søndag
d. 28. marts. Kom og støt holdet!
Målscorere:
Morten Pedersen 11, Kristian Larsen 7, Mikkel
Juhl 5, Andreas Kristensen 4, Christian Nielsen 3, Liam Back
2, Alf Sørensen 1, Jacob Sørensen 1, Kasper Hansen 1.
/Torben de Place
 |
 |
Stilstudie af Alf Sørensen i Romalthallen søndag
aften med en sejr til ÅHG på 35 - 19 |
Cifrene øverst (19 - 35) talte for sig selv i
Romalthallen søndag. Foto: Klaus Hansen |
Alt
afgøres 28. marts
Åstrup/Hammelev-Grenaa møder HK Aarhus Nord 2 kl. 17.30 i GIC på søndag
Et
nederlag til JAI mod AGF 3 betød ændringer i topstillingen. ÅHG og
Nr. Djurs ligger fortsat a points i Jyllandsserien for herrer. Nu er Nr.
Djurs imidlertid på førstepladsen takket være den bedste målforskel
mellem ÅHG og Nr. Djurs.
Søndag
aften sørgede ÅHG selv for at holde sig i toppen ved at udradere
Romalt med 16 måls forskel – 30-19. Nørre Djurs slog hjemme CIF.
For
ÅHG betød søndagens kampe, at fællesholdet er mindst sikker på at
skal spille oprykningskampe. Om det rækker til en direkte oprykning,
afgør udfaldet af kampen den kommende søndag. i GIC, hvor HK Aarhus
Nord 2 kommer på besøg.
Nr.
Djurs skal til Stilling, mens JAI møder CIF.
/Klaus Hansen
20/3-2010:
Spændende
afslutning i toppen
Tre hold kæmper om at komme op i 3. division fra Jyllandsserien i
herrehåndbold. Som sagerne står nu ligger Åstrup/Hammelev-Grenaa i
spidsen i kraft af at være bedst af de tre tophold. Nørre Djurs er
nummer 2 og JAI treer.
Af de tre tophold har ÅHG vundet de tre, Nørre Djurs to og JAI
kun én kamp.
Hvis alle tre hold vinder deres sidste to kampe, så bliver
topstillingen, som den ser ud denne lørdag 20. marts, inden weekendens
kampe.
Men allerede 21. marts kan situationen ændre sig, når JAI møder AGF
3, Nørre Djurs tager imod CIF, mens Åstrup/Hammelev-Grenaa skal ud til
Romalt sent søndag aften (20.30).
Søndag 28. marts har ÅHG hjemmebane i GIC mod HK Aarhus Nord 2, Nørre
Djurs skal til Stilling, mens JAI slutter hjemme mod CIF.
En fodrap joker
Den 23-årige Kasper Hansen har på to måneder spillet sig ind i førsteholdstruppen
i Åstrup/Hammelev-Grenaa og debuterede mod JAI
Kasper
Hansen debuterede i topkampen mod JAI med to vigtige mål i de
sidste minutter. I løbet af to måneder har hans talent bragt
ham ind omkring Jyllandsserieholdet, og jokerrollen havde afgørende
betydning 7. marts. Med Kaspers fodrappe retningsskift og en
venstrehåndet Liam Back i truppen har Åstrup/Hammelev-Grenaa
pludselig fået helt nye dimensioner ind i spillet.
-
Jeg
var jo startet allerede i 2008/2009, men da kunne jeg ikke få både
job, fodbold og håndbold til at fungere. Siden nytår har jeg
nu koncentreret mig om håndbold, og det har jeg ikke fortrudt.
Det går jo også godt. Der sker meget omkring holdet, så det
er spændende, siger Kasper Hansen, der i små fire år har
arbejdet som betonstøber hos Perstrup, fortæller den spændende
tekniker.
For
de lidt større og tungere forsvarsspillere er Kasper Hansen
livsfarlig. Han forsvinder nærmest i ét nu, glider forbi dem
og en brøkdel efter er han fri til en afslutning.
|
 |
| God årgang |
Kasper Hansen sætter alt på spidsen |
Kasper
Hansen var som ungdomsspiller medlem af GIF, men boldspilleren havde også
lyst til at spille fodbold, først i GIF og senere på Serie 3-holdet i
Stenvad, der rykkede op i Serie 2, men nu gælder det altså håndbold,
tilskyndet især af Alf Sørensen.
-
Alf
har ringet til mig flere gange, og når tiden nu kunne hænge sammen,
ville jeg gerne i gang, og jeg har aldrig trænet bedre end nu og på
samme niveau, lyder det fra Kasper Hansen, der er samme årgang som
Morten Pedersen og Andreas Kristensen.
Kasper
Hansen kan sættes ind på adskillige pladser, lige fra venstre fløj,
back, kontraspil og playmaker. Han er en af den slags spillere, som
modstanderne aldrig véd, hvad han finder på i situationen. Og den
slags spillere glæder både træner og publikum.
/Klaus Hansen
12/3-2010:
Bruger
pausen til nye muligheder
Efter sejren over JAI blev der en uges pause inden den næste
turneringskamp i Jyllandsserien for Åstrup/Hammelev-Grenaa. Det bliver
på udebane i Romalt søndag 21. marts.
Spillerne har trænet og indarbejdet samarbejdet med de to nye spillere
Kasper Hansen og Liam Back, der debuterede mod JAI med succes.
I det hele taget har ugerne efter jul vist sig, at truppen bag de to fælleshold
er blevet styrket, hvad resultaterne ikke mindst har vist sig for Serie
1-holdets vedkommende.
10. april bliver den næste satsning på eliteplan for herrer for alvor
en realitet, når U-18 spillerne møder til træning for første gang.
Målet er at kvalificere U-18 spillerne til elitedivisionen og samtidig
havde et stærkt andethold, der for spillerne vil få de samme
udviklingsmuligheder. Der bliver tre gange ugentlig træning med nær
kontakt til seniorholdene
/Klaus Hansen
8/3-2010:
Jyllandsserie Herrer
ÅHG - JAI - Resultat 28 – 24 (13 – 14)
ÅHG på sporet igen!
Med 400 tilskuere klappende og jublende de sidste 3 minutter kørte ÅHG
atter en sejr hjem også denne gang i en super kulisse med masser af
opbakning fra det talstærke hjemmepublikum. Forud var der gået 60 spændende
minutter hvor de to hold pænt skiftedes til at føre. ÅHG kom spillemæssigt
bedst fra start og førte hurtigt med et par mål, men desværre kneb
det gevaldig med skarpheden på dagen så den ene store chance efter den
anden blev brændt.
Heldigvis stod forsvaret igen denne søndag eftermiddag helt fantastisk.
Ikke i helt samme formation som det plejer for til lejligheden var den
ellers så stærke 6-0 byttet ud med først en 5-1 og i anden halvleg en
4-2 formation til stor frustration for JAI. Morten Pedersen og Christian
”Krelle” Nielsen arbejdede fantastisk fremme i banen mens Jakob Sørensen
og Carsten Sander var fremragende til at rydde op i de store områder
under de fremskudte folk samtidig med at Jens Olsen bare blev bedre og
bedre.
JAI kunne ellers gå til pausen med en etmåls føring og en mand i
overtal men 2 debuttanter ville det anderledes. Først trådte Liam Back
i karakter med flotte mål fra både fløj og fra distancen og da det
hele skulle afgøres kom Kasper Hansen på banen og sluttede flot af med
at score de sidste 2 mål. I mellem tiden havde Kristian Larsen vist
masser af prøver på talentet med den ene scoring flottere end den
anden og en usædvanlig høj scoringsprocent hvor også Mikkel Juhl
bidrog flot. Alt i alt en fantastisk kamp med en stor underholdningsværdi
og frem for alt 2 point mere på kontoen. Nu venter Romalt i en spændende
udekamp d. 21. marts. Fortsættelse følger!
Målscorere: Kristian Larsen 7, Morten Pedersen 6,
Liam Back 5, Mikkel Juhl 4, Andreas Kristensen 2, Kasper Hansen 2,
Alf Sørensen 1, Christian Nielsen 1
/Torben de Place
 |
 |
 |
 |
Øverst
til venstre:
Liam Bach fik en flot debut med 60 min. på banen i
højre side.
Øverst til højre:
Benjamin Huss og Mikkel Juhl har det store smil
fremme efter sejren mod JAI
Ovenfor:
Den nybagte far - Kristian Larsen - var svævende
og sikker fra venstre side
Til venstre:
Tak til publikum for hjælpen til sejren over JAI
Nederst:
Andreas Kristensen blev dagens stjerne mod CIF og
Sara Jürgensen stemte på Andreas.
Foto: Klaus Hansen |
 |
 |
1/3-2010:
Serie 1 Herrer:
ÅHG – IF Ådalen
28-02-2010 kl. 19:00 i Åstruphallen
Resultat: 27 – 23 (14 –
8)
Serie 1 herrer havde søndag aften besøg af rækkens
nr. 3 IF Ådalen, som ÅGH holdet ikke havde de bedste erfaringer med,
efter mødet i Ådalen. Men et godt sammensat ÅGH hold var ikke
imponeret over Ådalens erfarne hold, som kan være et skræmmende
kontrahold, hvis mulighederne byder sig. Det gjorde så ikke i aftes i
Åstruphallen, idet hjemmeholdet på samtlige pladser var modstanderen
overlegen. Neils Peter Pop gav i 1. halvleg opvisning i håndboldsportens
ædle kunst, og ellers stod Jon Marker næsten konstant i vejen, når
modstanderne forsøgte med skud fra alle vinkler, og de to var en væsentlig
årsag til at ÅGH kunne gå til pausen med en føring på 14 – 8.
Så i 2. halvleg skulle vejen være banet for en
storsejr, men modstanderne var bedre skydende og der fremkom flere
boldtab hos hjemmeholdet end nødvendig, så forskellen var nede på 2 mål,
inden hjemmeholdet igen styrede begivenhederne og kunne slutte af med en
sejr på 27 – 23.
Første halvleg bør huskes for en af de bedste
halvlege ÅGH holdet, nogensinde har spillet.
Topscorer blev Søren Gleerup med 7 mål. Det skal
bemærkes. At Søren Gleerup nu har scoret på15 straffekast i træk,
uden at brænde.
Som det ses, ligger holdet på en solid 5. plads og
er helt klart inde i billedet til en 3. eller 4. plads og kan blive
ubehagelige at møde for de hold, som drømmer om oprykning.
/OL
Jyllandsserie Herrer: Stilling IF – ÅHG
Resultat: 24 – 24 (12 – 11)
Efter en god start på kampen i de indledende minutter blev der sløset
gevaldigt i afslutningerne resten af tiden. 28 brændte afslutninger
taler sit tydelige sprog. Når så forsvarskrumtappen Jacob Sørensen,
heller ikke nåede frem til kampen, blev det lige så svær en kamp som
man kunne have frygtet. Afslutningen på første halvleg var meget
sigende. Et 3 meterkast til ÅHG i de døende sekunder blev på mærkværdigvis
kastet i armene på en Stilling-spiller som uden besvær driblede op i
den anden ende og splitsekunder før slutfløjtet bragte hjemmeholdet
foran 12 – 11 ved pausen.
På samme måde endte kampen stort set. Selvom ÅHG
var i boldbesiddelse 3 gange de sidste 2 ½ minut med en et-måls føring
i behold, blev alle 3 bolde på det skammeligste foræret væk. Først
udlignede Stilling til 24 – 24 på en kontra og i kampens allersidste
sekunder måtte Jens Olsen rive en Feberredning ud af ærmet for at
forhindre Stilling i at tage begge point.
Målscorere: Kristian Larsen 7, Morten Pedersen 7,
Christian Nielsen 2, Mikkel Juhl 3, Alf Sørensen 2, Nicolai Spliid 1,
Carsten Sander 1, Andreas Kristensen 1
/Torben de Place
28/2-2010
Jyllandsserie Herrer spiller på udebane i dag søndag kl. 15.15 i
Stilling Hallen. Følgende spillere er udtaget til kamp: Benjamin, Jens,
Alf, Sander, Nicolai, Larsen, Jacob, Mikkel, Morten P, Andreas, Krelle,
Wiil
24/2-2010:
Serie
1 Herrer: ÅHG 2 - Ebeltoft IF
Tidspunkt: 23-02-2010 kl. 20:10 i
Åstruphallen
Resultat: 20 – 20 (9-10)
Serie 1 herrer havde tirsdag aften besøg af rækkens
suveræne tophold fra Ebeltoft, som indtil aftenens kamp kun havde sat 2
point til. Ebeltoft har ikke de bedste erfaringer med Åstruphallen, da
man før har mistet vigtige point netop her. Så med oprykning i sigte,
var
målet helt klart 2 point og intet mindre. Ebeltoft
startede lidt nervøst og var bagud med 6 – 3 efter 10 minutter,
herefter fik man rettet op angrebsspillet og kunne gå til pausen med en
føring på 10 -9.
Anden halvleg startede med Ebeltoft i teten og var foran 15 -10 efter 6
minutters spil. Så var vejen banet for en storsejr til Ebeltoft, men
som ofte set før, fik ÅGH holdet mobilisere kræfter, som kan ryste
selv de stærkeste hold. Jens Olsen i ÅGH målet var særdeles
medvirkende hertil, og med 5 tilbage af kampen var Ebeltoft helt på hælene
og bagud 20 – 19 og formåede kun at score en enkelt gang mere. Så
slutresultat blev 20 -20, og med ÅGH holdet i boldbesiddelse i det
sidste minut, må Ebeltoft være godt tilfreds med det ene point. Det
var mere fight end godt spil i de sidste 15 min. fra begge sidder, der
prægede anden halvleg. Et talstærkt og særdeles medlevende publikum,
var da også i stand til at sætte en stemning, som også påvirkede de
to dommere. Der var på ÅGH holdet glædeligt gensyn med Niels Peter
Pop.
Topscorer blev Carsten Madsen med 6 mål
/OL
8/2-2010:
Jyllandsserie Herrer:
ÅHG
– CIF – Resultat 22 – 15 ( 9 – 8 )
Det var alternativernes kamp efter at først forsvarsgeneralen Carsten
Sander og dernæst angrebsstrategen Morten Pedersen måtte opgive at
gennemføre dagens kamp pga skader og sygdom. Men alternativerne viste
sig at være rigtig godt spillende. Således blev Andreas Kristensen
topscorer og Nicolai Spliid fulgte ham fint til dørs med sine 3
scoringer. I forsvaret stod Chrsitian Krelle Nielsen fantastisk i en skæv
5-1 og gav dermed brødrene Sørensen muligheden for at lukke alt ned
der kom indover midten.
Første halvleg fulgtes holdene tæt ad men heldigvis blev den smalle
halvlegsføring på et enkelt mål hurtigt udbygget, ikke mindst takket
være den unge Jacob Wiils gode mål og aggressive spillefacon. Han gik
i den grad forrest da kampen skulle afgøres og sammen med Andreas
Kristensen og ”Krelle” gjorde han en forskel fremme ad banen.
På mål var Benjamin Huss atter i storform og hvis der endelig slap
noget igennem forsvarets få sprækker sørgede han for at nuppe det
meste. Holdet blev også båret frem af et talstærkt og medlevende
publikum som i den grad gjorde sit for at bære hjemmeholdet til sejr
hvilket jo i den grad lykkedes. En sejr på 7 mål må siges at være
MERE end godkendt. Nu venter en pause på 3 uger inden den spændende
fortsættelse.
Målscorere: Andreas Kristensen 4, Kristian Larsen 4, Nicolai
Spliid 3, Morten P 2, Christian Nielsen
2, Mikkel Juhl 2, Jacob Wiil 2, Alf Sørensen
2, Jacob Sørensen 1
/Torben de Place
7/2-2010:
Serie 1 Herrer: Hadsten SK - ÅHG 2
Resultat: 30
– 20 (19 - 13)
Serie 1 herrer var i Hadsten søndag eftermiddag. Efter ÅHG havde taget
2 point mod Hadsten før jul, var der lagt i kakkelovnen for at få
revanche.
Det var ikke det mest sammenspillede hold ÅHG kunne
mønstre i denne kamp og Hadsten tog også teten fra starten og gennem
hele kampen. Der var dog ganske pæne takter i første halvleg, til at hænge
godt på, men de kontra stærke spillere fra Hadsten straffede omgående
ÅGH holdet, når de lavede fejl. Det mest sindsoprivende var et rødt
kort til en Hadsten spiller for at nedlægge Kasper Hansen på voldsom
vis, hvilket også bragte sindene i kog på bænken - ikke mindst hos
Hadsten trænerne, som altid forstår at sætte sig selv i fokus på
dommernes bekostning.
Der var debut til Mikkel Christensen og Kasper
Hansen, som begge gjorde det meget fornuftigt. Jon Marker bør fremhæves
i målet trods sejrens størrelse havde han i anden halvleg en
redningsprocent på 52% og på 42% gennem hele kampen.
Topscorere blev Jens Blok og Brian Spliid med hver 5
mål.
070210/OL
ÅHG
holdet koncentrationen i anden halvleg og vandt 22-15
Et stærkt forsvar banede
vejen for en god indsats mod CIF i GIC. Og det på trods af at Carsten
Sander sad udenfor hele kampen på grund af en knæskade, der kræver
ro. Samtidig trådte de unge spillere i karakter. Det gælder Krelle,
Andreas Jakobsen og Jakob Will, specielt i anden halvleg, da ÅHG trak
fra gæsterne.

Et stærkt og koncentreret forsvar grundlagde søndagens 22-15
sejr over CIF
Foto: Klaus Hansen |

Morten P. er brudt igennem og scorer mod CIF |
De to points lunede, samtidig med at glæden ved gode mål blev
mere og mere synlig hos spillerne på banen og på bænken. Nu er der
pause på grund af vinterferie, så samtlige småskadede spillere kan
blive i orden til de afgørende kampe.
Igen i dag var der vel små 200 tilskuere i GIC. Dejligt, ligesom Poul
Erik Jensen sørgede for at spiller op til dans under kampen.
Læs i løbet af mandag et mere detaljeret referat af sejren
mod CIF, så snart lokalavisen og Torben de Place har talt sammen.
 |
Kristian Larsen blev kåret som Dagens Stjerne
i kampen mod Nørre Djurs HK den 24. januar 2010
Foto: Klaus Hansen |
30/1-2010:
Serie 1 Herrer: Mols
IF - Åstrup/ Hammelev -
Grenaa IF
Tidspunkt:
29-01-2010 kl. 20:00
Resultat:
22 – 12 (9 - 3)
Serie 1 herrer besøgte IF Mols fredag aften, som er
placeret i bunden af tabellen med 2 point, lige over nedrykningsstregen.
Lad det være sagt med det samme, efter 4 minutter var spændingen
fuldstændig udløst i denne kamp, idet ÅHG kontinuerligt øgede føringen
og gik til pause med en føring på 9 – 3.
Stærk medvirkende til, at lukke et modløst
Molshold helt ned, var Jon Marker med en redningsprocent i første halvleg
på hele 70 % og 59 % gennem hele kampen. En strålende
indsats af Jon.
De to letbenede spillere Rasmus Wetche og Jacob Wiil
viste gode takter i anden halvleg, kun overgået af en godt fightende
Carsten Madsen, gjorde at sejren blev på 22 – 12. En komfortabel
sejr, som ikke var et eneste mål for stort.
Topscorer i kampen blev Carsten Madsen med 7 mål og
Rasmus Wetche med 5 mål.
ÅGH holdet rykkede således op på en fornem 3.
plads i tabellen.
/OL
29/1-2010:
Tilbage
på sejrssporet
Efter søndagens klare nederlag i lokalopgøret mod Nørre Djurs HK, kom
Aastrup/Hammelev - Grenaa igen på sejrskurs med en 24 - 23 udesejr over
bundholdet Kristrup i torsdagens sene aftenkamp i Jyllandsserien for
Herrer.
Af
Lars Normann Thomsen, www.lokalavisen.dk
Aastrup/Hammelev
- Grenaa (ÅHG) havde en målsætning for torsdagens udekamp mod
Kristrup. Det var en sejr og to point. Blæse være med spillet og
detaljerne. Skønspilleriet måtte komme i anden række.
Den målsætning blev opfyldt med den på papiret ret så knebne sejr
med mindst mulig margin.
"Vi kom tilbage på sporet, fik de to point, og det var vi glade
for. Vi må videre," lyder det fra cheftræner Torben de Place.
Efter søndagens klare 22 - 17 nederlag i lokalopgøret i Grenaa Idrætscenter
foran næsten 900 mennesker havde flere af ÅHG-spillerne behov for at
revanchere en lidt bleg indsats.
"Vi var bagud 10 - 9 ved pausen, men vi spiller egentlig flot i det
stationære angrebsspil. Til gengæld smider vi et hav af dumme bolde i
vores kontrafase, og det var en væsentlig årsag til, at vi var bagud
efter en halv time," siger Torben de Place, der måtte se veteranen
Carsten Sander humpe fra banen fem minutter før halvleg med et
beskadiget knæ.
"Det så ikke godt ud for Sander. Når han piver, så er det skidt,
men nu må vi se, hvad lægen siger," siger Torben de Place.
Stærk
Mikkel Juul
I
anden halvleg skiftede ÅHG ud på målmandsposten. Jens Olsen afløste
Benjamin Huus, og Jacob Sørensen overtog en styrende rolle i forsvaret.
Angrebsmæssigt foldede bagspilleren Mikkel Juul sig flot ud efter
pausen med fem scoringer og megen- fremdrift i sit spil. I søndagens
lokalopgør var Juul en skygge af sig selv og tydeligt påvirket af hele
den hype, der var omkring denne dyst.
"Det var rart at se Mikkel Juul i fuld vigør igen, og meget
fortjent, at han fik skudt sig varm," siger Torben de Place.
Han så også en Kristian Larsen på venstrefløj give prøver på sin
store håndboldkunnen, og playmaker Morten Pedersen være styrende kraft
igen-igen. På stregen var anfører Alf Sørensen en konstant og bevægelig
trussel. Unge Nicolaj Spliid leverede også en god anden halvleg.
"Der var tale om Nicolajs egentlige debut, og han gjorde det
fremragende" roser Torben de Place.
ÅHG var foran 21 - 17, før der blev unødvendig spænding om
resultatet, fordi udeholdets afslutninger i for mange tilfælde kyssede
træværket bag Kristrups målmand i stedet for, at netmaskerne kom til
at blafre.
"Vi
hev den hjem, fik to point, og nu har vi fokus mod næste hjemmekamp mod
CIF på søndag," konstaterer de Place.
Ikke
et ord om oprykning
Nederlaget
i søndags satte ÅHG et skridt tilbage i oprykningskampen, der tæller
JAI, Nørre Djurs HK, ÅHG og måske AGF.
Torben de Place og spillerne snakker heller ikke oprykning.
"Jeg har ikke energi til at kigge længere end frem mod næste
kamp, men jeg vil da gerne sige, at havde nogen spurgt mig før sæsonen
gik i gang om jeg ville sælge hele skidtet for bare to nederlag i en sæson,
så havde jeg da slået til," griner cheftræneren, der arbejder målrettet
på, at ÅHG næste år også får et stærkt U-18 mandskab.
"Det er kun første step i en lang proces. Målet må være, at vi
har stærke hold på drengesiden fra U-10 og frem. Så har vi den fødekæde,
der skal til at skabe den stærkest mulige seniorafdeling," påpeger
de Place.
Mikkel Juul og Morten Pedersen scorede begge seks gang i torsdagens opgør.
De blev fulgt af Kristian Larsen med fem mål og Alf Sørensen med tre mål
I
anden halvleg skiftede ÅHG ud på målmandsposten. Jens Olsen afløste
Benjamin Huus, og Jacob Sørensen overtog en styrende rolle i forsvaret.
Angrebsmæssigt
foldede bagspilleren Mikkel Juul sig flot ud efter pausen med
fem scoringer og megen fremdrift i sit spil. I søndagens
lokalopgør var Juul en skygge af sig selv og tydeligt påvirket
af hele den hype, der var omkring denne dyst.
"Det var rart at se Mikkel Juul i fuld vigør igen, og
meget fortjent, at han fik skudt sig varm," siger Torben de
Place.
Han så også en Kristian Larsen på venstrefløj give prøver på
sin store håndboldkunnen, og playmaker Morten Pedersen være
styrende kraft igen-igen. På stregen var anfører Alf Sørensen
en konstant og bevægelig trussel. Unge Nicolaj Spliid leverede
også en god anden halvleg. |
 |
Mikkel Juul slås også i forsvaret i 2.
halvleg
Foto: Klaus Hansen |
 |
"Der var tale om Nicolajs egentlige debut, og han gjorde
det fremragende" roser Torben de Place.
ÅHG var foran 21 - 17, før der blev unødvendig spænding om
resultatet, fordi udeholdets afslutninger i for mange tilfælde
kyssede træværket bag Kristrups målmand i stedet for, at
netmaskerne kom til at blafre.
"Vi hev den hjem, fik to point, og nu har vi fokus mod næste
hjemmekamp mod CIF på søndag," konstaterer de Place. |
Alf
Sørensen sørgede for 2 points i de sidste sekunder.
Foto: Klaus Hansen |
Link
til "LOKALT DERBY" - topopgør mod Nørre Djurs HK den
24/1-2010 i GIC
27/1-2010:
Smilene
og troen er intakt
Torsdag kl. 20.45 gælder det Kristrup på udebane
Tirsdag
blev til en gang aftensmad i Åstruphallen og en snak. Først og
fremmest handlede det op at se på mulighederne i de kommende kampe. Og
de er gode for fællesholdet ÅHG.
|
Allerede
torsdag gælder det Kristrup på udebane i Tirsdalens Skole kl.
20.45. Derfor var der kun en let gang træning tirsdag.
-
Vi
tager én kamp ad gangen. Vores placering berettiger stadig til
optimisme og begejstring og den skal vi tage med os videre,
siger cheftræner Torben de Place.
ÅHG stiller med følgende hold:
Jens, Benjamin, Kristian L, Krelle, Morten P,
Mikkel, Jacob, Andreas, Per, Nicolai, Sander & Alf.
|
 |
|
Foto: Klaus Hansen |
25/1-2010:
ÅHG for herrer skal i kamp torsdag
Åstrup/Hammelev-Grenaa i Jyllandsserien for herrer skal hurtigt i kamp
igen efter skuffelsen mod Nørre Djurs i søndags. Kampen skulle
oprindelig været spillet i Kristrup søndag, men en
dobbeltbooking i turneringsprogrammet betyder, at de to hold mødes
allerede torsdag aften.
25/1-2010:
Serie 1 Herrer Åstrup/ Hammelev GIF – Kolind/Perstrup
IF
Tidspunkt:
24-01-2010 kl. 19:35
Sted:
Åstruphallen
Resultat:
26 – 21 (11-13)
Oprykkerne til serie 1 fra Kolind gæstede søndag
aften Åstruphallen. Kolind er placeret helt i bunden med 2 point, så på
papiret burde det være en overkommelig opgave.
Papir er én ting og når modstanderen er Kolind kan
alt ske, så træner EP havde manet til ro og omtanke inden kampen.
Nikolai Spliid og
Per Pedersen
, som var oversiddere fra Jyllandsseriekampen tidligere på dagen, var
derfor med i startopstillingen for ÅHG.
Kolind startede kampen bedst og scorede næsten
efter behag de første 10 min. Indtil
ÅHG målmand Florian Wichert kom på banen og dæmmede op et godt
spillende Kolind mandskab. Der blev forsøgt flere ting i første
halvleg, men Kolind kunne på til pausen med en føring på 13 – 11.
Det var begyndt at ligne en herrekamp tidligere på dagen, hvor
hjemmeholdet mistede mere og mere gejst, og hvor gæsterne stod for
underholdningen.
Men efter en god snak i pausen var det et total
forvandlet ÅHG hold, der kom på banen.
Der var gejst og fight lige fra starten af anden
halvleg. Efter 3 min. havde man udlignet Kolinds pauseføring og Florian
Wichert i ÅGH målet tog fuldstændig modet fra Kolind skytterne ved at
diske op med klasseredninger på stribe, så selv en Ulrik Wilbek ville
ah’ spærret øjnene op. Så fra midten i anden halvleg trak ÅGH
mandskabet fra Kolind holdet med omtanke i afslutningerne. Der blev
scoret fra alle vinkler, fra mange spillere, så det blev svære og svære,
at dæmme op for de hårdt fightende ÅHG’er.
Banens bedste spiller Florian
Wichert, blev endda
rost af modstanderne for sin indsats efter kampen. Det skal siges at
Florian havde en redningsprocent på 67 % i anden halveg.
Topscorer for ÅHG blev Nikolai Spliid med 5 mål og
Søren Gleerup med 4 mål.
ÅGH holdet ligger herefter fint placeret på en 5.
plads i tabellen.
ÅGH serie 1 holdet spiller næste gang fredag den
29-01-10- kl. 20:00 mod Mols IF, i Molshallen.
250110/OL
|
|
23/1-2010:
Benjamin var
stjernen mod AGF
Den 20-årige målmand var
efter stort set alle tilskuernes mening "Dagens Stjerne" mod
AGF 10. januar
|
Benjamin
Huss var allerede efter kampen 10. januar meget spændt på, om
han nu kan blive kåret som "Dagens sterne" med
Sportigan T-shirt. Da også tilskuerne mente, at han faktisk var
i topklasse for snart 14 dage siden, så kan han lige før
kampen mod Nørre Djurs 24. januar i GIC blive kåret.
Kathrine Kristensen var en af mange, der stemte på Huss,
så Kathrine skal også på gulvet søndag og modtage T-shirt og
champagne fra Sponsor Team Djursland.
|
 |
Benjamin Huss
styker kræfterne i fingrene.
Foto: Klaus Hansen |
17/1-2010:
Badebold
i 30 minutter
Det var meget rammende at søndagens opgør blev spillet i en hal ovenpå
Århus Svømmestadion for sikke da en gang badebold der blev vist i første
halvleg fra ÅHGs side. ASA kunne ikke spille bedre og ÅHG kunne ikke
tage sig sammen. Selv Benjamin Huss var ramt af ”klorluften”. Det
var derfor meget naturligt at ASA kunne gå til halvleg men en føring på
2 mål. Og at det kun var 2 mål kan ÅHG takke ikke mindst Jacob Sørensen
for. I første halvlegs døende sekunder erobrede han bolden på egen
baglinje og fandt Kristian Larsen på kanten af ASA´s felt med en SUPER
aflevering hvorefter Larsen scorede sikkert et sekund før slut fløjt.
Men anden halvleg blev en helt anden oplevelse. Jens Olsen var denne søndag
helt i verdensklasse. 73% (det eksisterer ikke i herrehåndbold) var
hans redningsprocent i anden halvleg. Da scoringsprocenten i den anden
ende også blev hævet til ”super flot” var den kamp afgjort.
Kristian Larsen var i store perioder af anden halvleg en kæmpe
oplevelse, lige nøjagtigt som vi kender ham. Skarp i sine oppres til
holdkammeraterne, og super skarp i sine afslutninger. Han blev godt
fuldt på vej af både Morten Pedersen og Alf Sørensen men i det hele
taget af resten af holdet der spillede den flotteste halvleg i år.
”De fantastiske 4” (Mikkel Juhl, Carsten Sander, Alf Sørensen og
Jacob Sørensen) lukkede ned foran Jens Olsen og boldene blev sikkert og
klogt omsat i mål i den anden ende. Kampen viste at holdet i den grad
er vokset og modnet over det sidste års tid. Der er ALDRIG spillere der
slår op i banen. Alle mand er determinerede på at overvinde
problemerne og vinde kampene. Og så har vi Danmarks bedste målmands-par
i Benjamin & Jens.
Målscorere:
Kristian Larsen 7, Morten Pedersen 7, Mikkel
Juhl 3, Alf Sørensen 3,
Carsten Sander 2 , Andreas Kristensen 2
/Torben de Place
Jens
Olsen var verdensklasse
ÅHG besejrede ASA i Århus 24-17, men 11-13 i første halvleg var en
”katastrofe”.
Der
skulle en justering og en opsang til, før ÅHG i Jyllandsserien fik ram
på ASA på udebane søndag. Hjemmeholdet førte 13-11 ved pausen efter
en katastrofal indsats i de første 30 minutter.
Da
anden halvleg var spillet til ende, stod der 17-24 på resultattavlen.
Det fortæller, at fireblokken og ikke mindst Jens Olsen gjorde den helt
store forskel. Keeperen, der kom ind efter en skidt start for Benjamin
Huss, lukkede altså kun fire mål ind i anden halvleg.
Jens
Olsen, målmand ved vægttræningen i Åstruphallen
Foto: Klaus Hansen
”Verdensklasse”,
som Torben de Place udtrykker det. Med sejren har ÅHG åbnet 2010 med
to sejre. Dermed er der lagt op til en spændende Derby dag 24. januar i
Grenaa Idrætscenter.
13
mål i anden halvleg rettede op på præsentationen, men angrebsspillet
kan stadig blive bedre.
Tirsdag
i den kommende uger udkommer Derby-avisen – indlagt i Lokalavisen,
Norddjurs, der fortæller om begivenheden og spillerprofiler fra begge
hold.
Avisen
er udgivet af Sponsor Team Djursland i samarbejde med Lokalavisen.
/Klaus
Hansen
15/1-2010:
2
x Spliid mod ASA - i
Frederiksberghallerne i Århus, hvor både ÅHG`s jyllandsserie herrer
og GIF`s jyllandsserie damer møder ASA
|
Både
fællesholdet ÅHG for herrer og GIF’s damer i Jyllandsserien
spiller begge i Frederiksberghallerne søndag 17. januar. Hallen
ligger ved siden af Århus Svømmehal på Ingerslevs Boulevard
Herrerne
spiller kl. 13, mens damerne starter 14.10.
3.
divisionsdamerne fra Åstrup/Hammelev spiller først torsdag 20.
januar på udebane i Grønlykkehallen kl. 19.15 mod AIA/Tranbjerg.
Efter torsdagens træning i Grenaa Idrætscenter har Torben de
Place udtaget holdet til søndagens kamp i Århus mod ASA. Både
Brian Spliid og Nicolai Spliid kan komme på banen, men cheftræneren
lader søndagens kamp afgøre, hvor mange af spillerne på
holdopstillingen, som kommer i kamp.
Serie
1-holdet skal spille søndag aften i Rougsø-hallen søndag
16.15.
Følgende
spillere er udtaget:
Jens Olsen
Benjamin Huss
Alf
Sørensen
Jacob Sørensen
Kristian Larsen
Carsten Sander
Mikkel Juhl
Morten P
Andreas K
Per Pedersen
Nicolai Spliid |

Brian Spliid er med mod ASA
Foto: Klaus Hansen |
12/1-2010:
Morten
P. for tredje gang
Søndag fik han udleveret Sportigan-trøjen som ”Dagens stjerne” –
denne gang for kampen mod Viby før jul
|
Morten
Pedersen har spillet en god halvsæson i Jyllandsserien. Det har
også vist sig, når publikum har stemt om Sportigan-trøjen til
”Dagens stjerne”. For tredje gang i træk tog han trøjen
for kampen mod Viby i Nordea Cup før jul.
Til
pokalkampen stemte 15 tilskuere på Morten, mens Kristian Larsen
fik 7 stemmer. Flere spillere fik stemmer, nemlig Alf, Jacob,
Mikkel, Jens og Benjamin.
|

Morten
P er lidt flov over at blive Dagens Stjerne for 3. gang, som
Brian Siig fortæller i baggrunden.
Foto:
Klaus Hansen |
 |
Blandt
de tilskuere, der havde stemt på Morten P., modtog Rasmus
Knudsen fra U-14 holdet i Åstrup/Hammelev trøje og champagne,
som han nok må aflevere til forældrene.
Rasmus
Knudsen vandt trøje og champagne for at stemme på Morten P
Foto Klaus Hansen |
10/1-2010:
Benjamin
huserede i målet
ÅHG sikrede sig to vigtig points mod AGF 3 ikke mindst i kraft af en
stor kamp af Benjamin Huss på mål
Det
blev nøjagtigt så tæt, som det plejer, når AGF 3 er på besøg
i Grenå Idrætscenter. Fællesholdet ÅHG i Jyllandsserien
vandt 18-17. Både forsvar og ikke mindst angrebsspillet
manglede skarphed. Hvis ikke Benjamin Huss havde huserede solidt
og på højt niveau i målet, kunne gæsterne godt være kommet
foran.
Benjamin Huss holdt sin standard samtlige 60 minutter, og det
sikrede ÅHG den første sejr i 2010.
Morten Petersen modtog før kampen for tredje gang i træk som
”dagens stjerne”, og han leverede også en stabil præsentation,
uden at være på andre skammes styrke.
|
 |
|
Benjamin Huss havde god grund til at juble
over indsatsen.
Foto: Klaus Hansen |
 |
Efter pausen kom Kristian Larsen endelig lidt i gang, og da
forsvaret hævede niveauet, så kunne ÅHG skaffe sig en lille
afstand til AGF 3. Mod slutningen stod der 18-15, men i de
sidste tre minutter blev der i alligevel megen spænding.
AGF
3 mandsopdækkede to ÅHG-spillere, Kristian Larsen og Morten
Petersen. Det gav nervøsitet og unødvendige boldtab, så AGF
scorede to gange til slutresultatet 18-17.
|
Mikkel Juul havde ikke een af sine bedste
dage mod AGF 3
Foto: Klaus Hansen |
|
På
tilskuerpladserne var en stor del spillerne fra Nørre Djurs, da de ikke
selv skulle spille søndag. I det hele taget var der omkring 250
tilskuere i Grenaa Idrætscenter.
/Klaus Hansen
4/1-2010:
Nytårsfuser
i Åstruphallen
Nytårsfuser
i Åstruphallen
Nytårsfest kan føre til energi og glæde, men når det gælder
herrehåndbold og Jyllandsserieholdet fra ÅHG, var 3. januar 2010 en
dag med en flok våde kinesere. Torsted/Horsens, der også spiller i
Jyllandsserien, vandt træningskampen 27-25 i en 3 x 25 minutters match
i Åstruphallen.
- Jeg har ikke i min tid i ÅHG set en flok så umotiverede spillere
som mod Horsens. Og det var i samtlige tre halvlege. Mere er det ikke at
sige om det; ud over, at der er træning på tirsdag, siger Torben de
Place.
31/12-2009:
Optakt til spændende januar 2010
Træningskamp
mod Horsens/Torsted søndag 3. januar kl. 14.30 i Åstruphallen
Januar
bliver en afgørende måned for topplaceringen i Jyllandsserien for
herrer, kreds 4, hvor både Åstrup/Hammelev-Grenaa og Nr. Djurs ligger
i toppen. ÅHG forbereder sig til 2. halvdel af sæsonen med en træningskamp
søndag 3. januar kl. 14.30 i Åstruphallen.
Træningsmodstanderen
bliver Horsens/Torsted 09, der ligger nummer 5 i Jyllandsseriens kreds
5. Holdet har vundet fire kampe, tabt fire og spillet en uafgjort.
Den
første turneringskamp for ÅHG finder sted søndag 10. januar kl.
16.55, hvor modstanderen er en anden af topholdene, AGF 3.
Det
store Norddjurs Derby
Det store derby i Norddjurs mellem ÅHG og Nr. Djurs ligger også i
januar nemlig den 24.kl. 16.55 i Grenaa Idræts Center.
Sæt
kryds, for der bliver rift om billetterne, både siddepladser og ståpladser.
Mere om det kort efter nytår, når detaljerne til det store Norddjurs
Derby bliver offentliggjort.
Godt nytår og på gensyn
til projektet Sponsor Team Djursland 2010.
/Klaus Hansen
30/12-2009:
Træningskamp mod Søften fra 2. division
”Vi spillede 31 – 31 i en rigtig god håndboldkamp,”,
lyder det fra cheftræner Torben de Place, da ÅHG spillede 3 x 25
minutter i en træningsaften i Søften-hallen mod 2. divisionsholdet. Især
i den første og tredje periode var der fuld skrue med et direkte
angrebsspil, som ikke mindst Andreas, Mikkel og Morten skød fra
distancen.
-
Vi kom foran 12-6, og vi kunne gå til pause med 16-13
efter en periode, hvor både Benjamin Huss og Jens Olsen var i
topklasse, ligesom forsvaret holdt en høj standard. I anden periode
havde bagkæden ikke det samme direkte spil. Det betød, at Søften brød
os for let og sikrede sig for mange lette mål, så vores målmænd blev
skudt ned, fortæller Torben de Place.
Cheftræneren kunne glæde
sig over Carsten Sander, der var HELT unik kampen igennem; både som målscorer
og naturligvis som altid en usvigelig sikker forsvars bastion. Han
scorede 6 mål i alt fordelt på både kontrascoringer og mål scoret i
stationært spil.
-
Inden tredje periode fik vi fået snakket tingene igennem
i pausen, og Morten P og Andreas spillede igen mod mål i højt tempo.
Sammen med Mikkel Juhl og Jacob Wiil fik vi det organiserede spil op at
køre igen. Forsvaret stod igen rigtigt og Benjamin præsterede den ene
klasseredning efter den anden og med kun fem minutter igen førte vi 29
– 25. Desværre kostede 2 straffekast, som blev fulgt op med 2
udvisninger, os sejren, og Søften kunne lukke hullet til sidst med en
udligning til 31- 31.
ÅHG spiller træningskamp søndag
3. januar i Åstruphallen.
Målscorere:
Morten P 10, Mikkel Juhl 7, Carsten Sander 6, Andreas
Kristensen 5
Andreas
Kristensen bliver bedre og bedre skydende fra distancen - senest
med fem mål mod Søften forleden.
Foto: Klaus Hansen
|
 |
28/12-2009:
Ingen lang julepause
To træningskampe for Jyllandsserieholdet ÅHG
Jyllandsserieholdet
fra ÅHG fik blot en uge til at fordøje julemaden. Mellem jul og nytår
havde cheftræner Torben de Place samlet holdet til en træningskamp mod
2. divisionsholdet fra Søften, og søndag 3. januar er Horsens,
ligeledes fra Jyllandsserien, inviteret til en match i Åstruphallen.
Siden
kommer træningspas tirsdag og torsdag før AGF 2 kommer på besøg i
GIC søndag 10. januar. AGF 3 er det eneste hold, ÅHG har tabt til i
denne sæson.
Champagne
til Henning Pedersen
Flere og flere leger med i kampen om at udpege ”Dagens Stjerne”, når
ÅHG i Jyllandsserien for herrer spiller på hjemmebane – og efter nytår
i GIC
Flere
og flere leger med, når det handler om at finde ”Dagens Stjerne”, når
ÅHG-holdet spiller på hjemmebane i Jyllandsserien. Efter nytår finder
kampene sted i Grenaa Idræts Center, hvor ÅHG den 10. januar 2010 møder
AGF 3, en af top 4-holdene.
Ud
over at fejre ”Dagens stjerne” fra kamp til kamp, så der er gode
flasker til en af de tilskuere, der har stemt på den bedste spiller på
hjemmeholdet. Den gode giver til publikum er fra Grenå Bil-Center.
Efter
kampen mod Romalt i december fik Morten Pedersen for anden gang i træk
den røde T-shirt fra Sportigan, mens Henning Pedersen blev udtrukket,
som vinder af champagnen.
10.
januar 2010 kan vi fejre ”Dagens Stjerne” efter afstemningen mod
Viby IF ved Nordea Cup 15. december. Kom forbi i Grenaa Idræts Center
og hjælp ÅHG til at fastholde topplaceringen på vej mod 3. division,
som måler er i 2009/2010.
Sæt
kryds ved lokalderby 24. januar
Og
så kan I godt allerede nu reservere dagen til det store lokalderby i
Norddjurs – søndag 24. januar, hvor ÅHG tager imod Nr. Djurs.
Det
bliver en helt særlig dag, men det får I mere om inden længe.
/Klaus Hansen
19/12-2009:
Morten
P. var atter tilskuernes ”Stjerne”
Denne gang var det efter kampen mod Romalt, og Morten P. blev hædret før
kampen mod Viby IF tirsdag 15. december
|
Tilskuerne
har for anden gang i træk i dette efterår
kåret Morten Pedersen til ”dagens Stjerne”. Denne
gang var det i kampen mod Romalt.
Brian
Spliid fra Sponsor Team Djursland overrakte
T-shirten med tryk og dato fra Sportigan til den
velspillende playmaker.
Morten Pedersen blev for 2. gang hædret
som
"Dagens stjerne" med en t-shirt fra Sportigan
Foto: Klaus Hansen
|
 |
16/12-2009:
ÅHG(js)
– Viby IF (2. Div)
Nordea Cup, 4. Runde
Resultat: 18 – 23 (9 – 11)
Pokaldrama
i Åstruphallen
I december måned er der mange ting at gå og glæde sig til og
pokalkampen tirsdag aften i Åstruphallen var ingen undtagelse. Vibys 2.
division var inviteret til en gang julebold men de ubeskedne værter gav
ingen gaver i den anledning. ÅHG var igen hæmmet af skader og
Christian Krelle Nielsen blev testet helt op til kampstart men måtte
melde pas. I stedet deltog Nicolai Spliid og samtidig var der debutkamp
til Mathias Scherer.
Kampen
blev en ren fornøjelse i tempo, med Viby som de toneangivende, men ÅHG
var fantastisk godt med i hele kampen. I en hæsblæsende første
halvleg lagde Viby hårdt ud med en 4-1 føring efter 4 minutters spil.
Det var tydeligt at selvom der på taktikmødet var blevet talt om netop
forskellen på tempoet i presspillet imellem jyllandsserien og 2.
division, så er et at tale om det, noget er at vænne sig til det. Men
4 minutter var hvad det tog ÅHG at komme op i omdrejninger. Resten af
halvlegen var et tæt parløb hvor ÅHG kom i angreb 45 sekunder før
pausefløjtet ved stillingen 9-9. Desværre resulterede 2 uheldige
boldtab i at Viby kunne gå til pausen med en føring på 11-9. Indtil
da havde ”De fantastiske fire” i forsvaret holdt Viby rigtig godt
fra fadet, blændende suppleret af Jens Olsen i målet. I angrebet
sprudlede Andreas Kristensen og Morten Pedersen atter en gang.
Anden
halvleg blev en gentagelse af de første minutter af kampen og igen
skabte Viby et lille forspring som det dog denne gang ikke lykkedes ÅHG
at indhente. Selvom der blev kæmpet med næb og klør forsvarede Viby
dygtigt føringen og endte med at vinde kampen 23 -18. Men STOR ros til
et ÅHG mandskab der i perioder spillede op med en af bejlerne til en
oprykningsplads i til 1. division. En indsats og et resultat der lover
rigtig godt for forårets kommende kampe.
Målscorere: Morten Pedersen 5, Andreas Kristensen 3, Kristian Larsen 3,
Alf Sørensen 3, Mikkel Juhl 2, Jacob Sørensen 2
/Torben de Place
Det
gik lidt for stærkt
Efter 9-11 ved pausen trak Viby fra 2. division fra i Nordea Cup-kampen
i Åstruphallen
Det
gik stærkt, men fællesholdet ÅHG kunne følge med i størstedelen af
Nordea Cup-kampen mod Viby fra 2. division herrer. Jyllandsserien tabte
18-23, og Viby’s træner, Jan Lauridsen, synes bestemt, at ÅHG har
styrke til divisionshåndbold.
-
Vi
har en større bredde, så vi kunne holde trykket i samtlige 60
minutter. Derfor trak mit hold fra i begyndelsen af 2. halvleg,
kommenterede Jan Lauridsen, tidligere landsholdsspiller i både håndbold
og fodbold.
Jan
Lauridsen træner Viby IF for andet år. I fjor gik det lige igennem 3.
division og er nu godt placeret i 2. division.
-
Efter
de første fire kampe skulle vi lige have et spillermøde for at
markere, at vi altså var i 2 division, og at det stillede mere krav til
indstillingen. Det er et holdspil, og jeg reagerer, så snart spillerne
ikke forstår det. Du så også lige en snært af mit gamle temperament,
selv om jeg er blevet lidt mere rolige, da en af spillerne begyndte at
spille for sig selv. Så er det bare ud, grinede Jan i kantinen i Åstruphallen.
150
tilskuere fik en god håndboldkamp
Omkring 150 tilskuere var mødt op, og de fik en rigtig god håndboldkamp.
Ved pausen var ÅHG kun bagefter med 9-11 ikke mindst efter et godt
forsvar og en veloplagt Jens Olesen, bl.a. klarede han to straffekast.
Viby
trak for alvor fra i de første 10 minutter af andet halvleg.
-
Når
ÅHG spiller med deres normale første 7’er, så spiller det fint med.
Vi havde lidt mere at skyde med efter pausen. Men der skulle ikke ret
meget til, før vi kunne komme i vanskeligheder i forbindelse med nogle
udvisninger, og da vi samtidig fik en nøglespiller skadet, mener Jan
Lauridsen.
Nr.
Djurs fra Jyllandsserien har i øvrigt også trukket et 2. divisionshold
i 4. runde af Nordea Cup – nemlig Skovbakken på hjemmebane. Den
spilles i Nr. Djurs Hallen efter nytår.
/Klaus Hansen
 |
 |
Kristian Larsen - th. - afviser et Viby angreb i 1. halvleg
Foto: Klaus Hansen |
Debut til Mathias Scherer mod Viby IF
Foto: Klaus Hansen |
13/12-2009:
En
skidt søndag med pointtab
Efter en sikker første halvleg med 14-9 i Lystruphallen, så faldt alt
til jorden efter pausen, og ÅHG var heldige med at få 22-22 mod HK Århus
Nord 2
ÅHG
bevarer 1. pladsen efter første halvsæson i Jyllandsserien; så langt
så godt. En skidt start på søndagen med sygdomsafbud fra Benjamin
Huss og Kasper Jørgensen blev nemlig fulgt op af et ærgerligt pointtab
mod HK Århus Nord i Lystruphallen. Resultatet blev 22-22, selv om ÅHG
faktisk førte sikkert med 14-9 efter de første 30 minutter.
Før
pausen var der ro og tænding med kontramål og fornuftig forsvarsspil,
så Jens Olesen fik den nødvendige opbakning. Efter pausen varede det
blot 8 minutter, så havde hjemmeholdet indhentet det tabte.
En
anden opstilling i bagspillet fik HK Århus Nord pludselig let spil i ÅHG’s
forsvar. Da afslutningerne i angrebet var faldet med 20% i både energi
og koncentration, så var hjemmeholdet foran i resten af kampen.
Torben
de Place satte først én mandsopdækning og senere en dobbelt mandsopdækning
mod HK-folkene, og på den måde fik ÅHG reddet det ene points, men
indsatsen var sæsonens lavpunkt.
Uden
Sander og ”Krelle”
Pointtabet var unødvendigt; også selv om hverken Casper Sander eller
Christian Jensen kunne spille. ”Krelle” startede inde, men måtte
opgive på grund af skulderskaden.
Sander
havde faktisk meldt fra, men han stillede alligevel op, da der var
mandefald fra søndag morgen. Men Sander havde kun styrke til få
minutter på banen, ligesom Torben de Place ikke turde bruge Mathias
Scherer, som alligevel ikke fik sin reelle debut på
Jyllandsserieholdet.
HK
Århus Nord havde bolden i de sidste 35 sekunder, men ÅHG red stormen
af, selv om et tremeterkast efter tid nåede ind til Jens Olesen, som
han så let afværgede.
En
meget skuffet træner forlod omklædningsrummet med beskeden: Vi mødes
på tirsdag kl. 19, hvor modstanderen er Viby fra 2. division i
pokalkampen. Viby vandt i lørdags over GOG og ligger nu pænt midt i rækken.
To gode målmænd og et stærkt forsvar afgjorde matchen mod GOG.
 |
 |
Medens der var styr på tingene i 1. halvleg med
Mikkel
& Jens koncentreret.
Foto: Klaus Hansen |
Alle arme er oppe efter tid for at redde de ene
point
mod HK Århus Nord 2
Foto: Klaus Hansen |
12/12-2009:
Debutant
i Jyllandsserien
Mathias Scherer er med mod HK Århus Nord på grund af skader efter
Carsten Sander og Jakob Wiil
Den
talentfulde Mathias Scherer debuterer, når Åstrup/Hammelev-Grenaa i
Jyllandsserien søndag på udebane møder HK Århus Nord i Lystruphallen.
Cheftræner Torben de Place har valgt den unge spiller i stedet for
Carsten Sander, der er rygskadet. Også Jakob Wiil er fodskadet.
-
Mathias
har trænet flittigt hele sæsonen, og han er blevet bedre og bedre.
Derfor skal han have chancen i den sidste turneringskamp før
juleferien, siger Torben de Place.
Kampen
spilles søndag kl. 14.30, Lystrup Centervej 2 med følgende opstilling:
Jens
Olsen
Benjamin Huss
Alf
Sørensen
Jacob Sørensen
Kasper Jørgensen
Andreas Kristensen
Mikkel Juhl
Morten P.
Krelle
Per P
Kristian Larsen
Mathias S.
Serie
1-holdet spiller også søndag.
Det gælder lokalopgøret mellem 2.holdene ÅHG og Nr. Djurs i Nr.
Djurshallen kl. 16.20.
11/12-2009:
Henter
fiduser i Handewitt
Sponsor Team Djursland fylder en bus for at se bundesligahåndbold lørdag
9. december med mulighed for at tale med ledere fra klubben og ikke
mindst måden de skaffer tilskuere
Sponsor
Team Djursland bag Åstrup/Hammelev-Grenaa herrehåndbold tager på
studietur til Flensborg lørdag 19. december. Flensburg/Handewitt har de
sidste 20 år været i toppen af tysk håndbold, og der er altid en særlig
stemning i Fördehallen, hvor der er plads til omkring 6.000 tilskuere.
-
Som
et led i turen får bestyrelsen i Sponsor Team Djursland mulighed for at
møde klubledere i bundesligaklubben. På den måde kan vi høre og
fornemme, hvordan de griber arbejdet omkring f.eks. tilskuerinteressen,
siger klubbens formand, Alf Sørensen.
-
Sponsor Team Djursland og styregruppen bag ÅHG er fortsat i en
udviklingsfase, hvor både ideer og penge skal hænge sammen. Derfor er
det vigtigt, at vi kan suge til os hos Flensburg/Handewitt og vurdere,
om hvordan vi kan omsatte deres knowhow til vores nogen mindre verden,
kommenterer formanden besøget.
Sponsor
Team Djursland har bestilt en bus på 58 personer fra Sørens Busser fra
Ramten. Der bliver således også god tid til at snakke om den
fremtidige udvikling af fællesholdet ÅHG.
-
Der
er gået halvandet år af det projekt, som 16 virksomheder gik med i i håb
om at højne herrehåndbolden på Djursland. I den korte tid er det
lykkedes at få styr på en trup til de to bedste hold og et godt U-18
hold. Samtidig er kontrakten med cheftræner Torben de Place på plads
til halvandet år frem. Det giver ro til at arbejde videre, mener
formanden.
Flensburg/Handewitt
møder Minden lørdag 19. december.
Efter
kampen bliver der også lejlighed til at tale med et par af de danske
spillere i klubben, bl.a. landsholdsspiller Lars Christiansen og måske
både Michael V. Knudsen og Thomas Mogensen, som begge har forlænget
deres kontrakter med bundesligaklubben i de seneste dage.
 |
Brian Spliid, Alf Sørensen, Henrik Møller
& Jytte Nautrup er med på turen til Flemsburg for at få
ideer.
Foto: Klaus Hansen |
8/12-2009:
Åstrup/H-Grenå
– Romalt IF 28 – 25 (12 – 9)
En lidt rodet kamp der efter en hurtig 5-1 føring gik lidt i stykker,
da Kristian Larsen brækkede en finger! Det slog lidt skår i det
taktiske oplæg og opstillingsmæssigt tvang os til nogle ændringer
samtidig med at det hæmmede os at miste vores bredde på holdet. En
bredde som hidtil har været en af vores store styrker. Chritian
”Krelle” Nielsen kom over på venstre fløj i stedet og gjorde det
med 4 scoringer rigtig flot.
I forsvaret stod især dagens fødselar Jacob Sørensen stærkt i
billedet samtidig var han atter dejlig målfarlig. Carsten Sander bød
også ind med en flot indsats i begge ender. I angrebet overstrålede
Morten Pedersen dog atter en gang alle andre med sine 10 mål. En flot
præstation også af ham.
Romalt kæmpede med hvad de havde men var aldrig rigtig tæt på i
slutfasen. De sidste 10 minutter dækkede vi offensivt og det bekom dem
ikke vel. Det var det der i den sidste ende skaffede sejren. Og så var
det tid til at fejre en førsteplads i puljen efter Nørre Djurs
nederlag til CIF.
Målscorere:
Morten Pedersen 10, Mikkel Juhl 5, Christian Nielsen
4, Alf Sørensen 4, Jacob Sørensen 3,
Carsten Sander 1, Kristian Larsen 1
/Torben de Place
7/12-2009:
Morten
Pedersen ”Dagens Stjerne”
Morten Pedersen var den førende spiller i kampen mod Stilling i
Jyllandsserien 15. november – i hvert fald efter afstemningen blandt
publikum i Åstruphallen. I dag fik playmakeren fra ÅHG så en T-shirt
fra Sportigan med ”Dagens Stjerne” og Sponsor Team Djursland trykt på.
Blandt tilskuerne stemte Marianne Rasmussen på Morten P. Hun fik en
flaske vin overrakt af Brian Spliid fra Sponsor Team Djursland i dagens
hjemmekamp mod Romalt.
xx |
 |
Morten P. blev kampens "stjerne" i kampen mod
Stilling den 15/11-2009
Foto: Klaus Hansen |
Marianne Rasmussen blev udtrukket som vinder blandt de
tilskuere, som havde stemt på Morten P.
Foto: Klaus Hansen |
S1H -
ÅHG
var tæt på sejr
Men Hornslet hentede det ene point fra tremeterkast 2 sekunder før tid
Serie
1-holdet fra ÅHG herrer hentede sig endnu et point søndag aften i
Grenaa Idrætscenter. Det blev 25-25 mod Hornslet. Hjemmeholdet var
foran 24-22 i en spændende afslutning, hvor en udvisning og et par
spilleruheld gjorde det vanskeligt.
Nicolai
Spliid bankede baghovedet i gulvet i et gennembrud, der gav straffekast.
Samtidig trådte Jakob Wiil forkert. Ingen af dem var på banen i de
sidste ti minutter.
ÅHG
var foran, indtil 25-24 to sekunder før tid, da Hornslet havde
tremeterkast. Det lykkedes Hornslet at sende bolden igennem paraderne
til en udligning.
I
modsætning til i fjor, hvor 2.holdet i ÅHG var tæt på nedrykningen,
har holdet nu 7 points og ligger pænt i midtfeltet i en tæt række,
som Ebeltoft fører.
/KH
 |
Nicolai Spliid slog
baghovedet og måtte udgå. Billedet er fra før kampen mod
Ebeltoft i torsdags.
Foto: Klaus Hansen |
JSH - En
lillefinger af led
Og
meget var ikke ret godt, da ÅHG slog Romalt 28-25 i Jyllandsserien for
herrer
Åstrup/Hammelev-Grenaa IF hentede sin 7. sejr på stribe i
Jyllandsserien for herrer. Ret meget andet godt er der at fortælle om
28-25 mod de erfarne ræve fra Romalt. På ganske få minutter kom ÅHG
foran 5-1, men så faldt tempoet.
Da
samtidig Kristian Larsen fik en lillefinger af led, kneb det virkelig
med at sætte skik på spillet. En forklaring kan være den betydning,
Kristian Larsen indgår i samspillet til afslutninger. I den situation
skal andre kunne tage over, så sejren aldrig kunne blive i fare.
Stille
og roligt holdt Romalt fast igennem de sidste 30 minutter – så godt,
at der pludselig stod 22-22 med seks minutter tilbage. Da kunne kampen
endte med point til bundholdet – og måske endda to.
Offensiv
opdækning gav gevinsten
Så valgte træner Torben de Place at mandsopdække to af Romalts
spillere, og det gav nogle kontramål, som i sidste ende gav ÅHG
sejren.
Træneren
talte med meget store ord efter kampen. Torben de Place var skuffet
over, at spillerne ikke kunne fastholde den disciplin, som holdet har stået
for i de seneste kampe. På søndag skal ÅHG runde første halvdel af
med HK Århus Nord 2 i Lystrup 13. december kl. 16.30.
Tirsdag
15. december skal ÅHG også være mere end klar, når Viby IF fra 2.
division gæster Åstruphallen i en pokalkamp kl. 20.15
Torben
de Place kommenterer søndagens sløve indsats lidt senere, som
Lokalavisen og hjemmesiden GIF-håndbold bringer i løbet af mandagen.
/KH
 |
Kristian Larsen med is på
Foto: Klaus Hansen |
4/12-2009:
Jon
kæmpede mod overmagten
Han holdt Ebeltoft nede på blot 9 mål i første halvleg, men
kammeraterne kunne ikke udnytte mulighederne i den modsatte ende, så
Ebeltoft vandt hele 23-16 i Serie 1
Det
er ikke let at styre 2.holdet i ÅHG, når der kommer tre afbud i sidste
øjeblik. Tre helt nye spillere blev hentet ind til udekampen i Serie 1
mod Ebeltoft. Jon havde på flere måde leveret en superpræstation. Han
skaffede både nye spillere og stod ikke mindst en super første
halvleg.
Ebeltoft
havde kun scoret to mål i det første kvarter. Problemet var blot, at
hans kammerater brændte uafbrudt i den modsatte ende, så stillingen
var blot 4-2 til ÅHG. De scorede faktisk kun ét mål i det sidste
kvarter, så ved pausen havde Ebeltoft et forspring på 9-5 ved pausen.
Også
i anden halvleg var Jon stadig holdets bedste. Efter 13 minutter stod
der stadig kun 11-13, men på tre minutter med udvisninger faldt ÅHG
sammen. Ebeltoft kom alt for let til scoringerne, som Jon ikke havde
megen hjælp til at stoppe.
På
ti minutter stod der pludselig 22-13, inden det hele endte med 23-16 til
hjemmeholdet.
Som
sagt er de 23 mål imod ikke det store problem. Med de kun 16 ÅHG-scoringer
er der lidt at tænke over til de kommende kampe.

Jon var stærk i målet, men for kammeraterne
kneb det med at score mod Ebeltoft |

Christian Nielsen gik fra spids mod en god Ebeltoft-målmand
Foto: Klaus Hansen
|
3/12-2009:
ÅHG
møder divisionshold i pokalen
Jyllandsserieholdet skal møde Viby
fra 2. division tirsdag 15. december i Åstruphallen
Åstrup/Hammelev-Grenaa
kan nu prøve kræfter med et divisionshold i landspokalturneringen i
herrehåndbold. Jyllandsserieholdet har trukket Viby IF fra 2. division,
og ÅHG skal spille på hjemmebane i Åstruphallen tirsdag 15. december
kl. 20.15.
-
Vi
har ønsket os at få et divisionshold på hjemmebane, så det kan ikke
være bedre. Samtidig får vi kampen umiddelbart efter, at første
halvdel af vores egen turnering er færdigspillet. Det kan ikke passe
bedre, kommenterer cheftræner Torben de Place lodtrækningen.
Viby
IF har været i en af de hæderkronede 1. divisionshold i Århus i
6o’erne og 70’erne med flere landsholdsspillere, ikke mindst Egon
Jensen, som senere blev lærer på Mølleskolen nær Grenaa.
I
dag ligger Viby i 2. division.
-
Holdet
ligger i øjeblikket midt i rækken. Et par hurtige fløje giver dem
gode kontramuligheder. Ellers er holdet disciplineret. De holder presset
på modstanderen så længe, at de som regel kommer til gode
afslutninger. Det er et dynamisk hold, som vi glæder os til at måle
vores egen styrke på, siger Torben de Place.
 |
Kristian
Larsen - klar til pokalkamp mod Viby fra 2. Division
Foto: Klaus Hansen
|
Irene
Jensen - nyvalgt i bestyrelsen for GIF Håndbold og udpeget til at sidde
i styregruppen bag Åstrup/Hammelev - Grenå`s herrer
Irene Jensen blev for nylig valgt til bestyrelsen i
GIF-håndbold.
Nu er hun også
af GIF udpeget til at sidde i styregruppen til projektet
Åstrup/Hammelev-Grenå herrer.
Ud over posten i ÅHG-projektet skal Irene Jensen beskæftige
sig med GIF’s materialer, bolde, tøj o.s.v. samt
koordinere sponsorarbejdet i GIF.
-
Jeg kender jo ikke meget til projektet med
herrerne, men det får jeg nok en masse mere at vide om, når
vi skal holde bestyrelsesmøde mandag 14. december, sagde
Irene Jensen, da hun var forbi i Åstruphallen til
herrekampen mod Romalt søndag 6. december, hvor hun bl.a.
kunne hilse på ”Jøsse”.
Irene Jensen har faktisk spillet mere fodbold end håndbold
i karrieren. Det var først i en lidt senere alder, at hun
kastede sig over håndboldspillet. For Irene Jensen betyder
det sociale omkring et håndboldhold meget.
-
Min holdning er, at der skal være plads til
alle, fortæller det nye GIF-medlem af ÅHG-projektet, og
det vil jeg da tage med ind i det mere elite-prægede
arbejde.

Irene Jensen - medlem af GIF Håndbolds
bestyrelse - er trådt ind i styregruppen bag ÅHG. Jørgen Josefsen byder velkommen.
Foto: Klaus Hansen
30/11-2009:
Drama
i topkamp
JAI, Århus – Åstrup/H-Grenå. Resultat: 19 –
20 (10 - 11)
Ganske som ventet blev det en nådesløs fight i
Annexhallen mellem de to tophold JAI og ÅHG. Med en dommerlinie, ingen
i hallen den søndag eftermiddag kunne se hoved og hale i, blev det til
mere drama end en egentlig velspillet kamp. Masser af kendelser, de to
dommere imellem, der vendte hver sin vej. Straffekast der aldrig blev fløjtet
og bolde der var gået til indkast som de to holds spillere næsten
sloges om at få fat i, fordi der aldrig kom en markering fra kampens 2
dommere. Jo der var lunt i den gamle hal.
ÅHG kom bedst fra start og qua mange redninger, af
Jens Olsen i målet, kom holdet foran 4-2. Der var masser af tempo i
angrebsspillet, vel kombineret af Andreas Kristensen og Morten Pedersen
og fint eksekveret af Mikkel Juhl. I forsvaret var ”de fantastiske
fire” klar til at tage kampen op foran en velspillende Jens Olsen
(50%) i målet. Men ganske stille og roligt kravlede JAI fri af det snævre
greb, og spillede sig langsomt i front, mest i kraft af deres farligste
våben, nemlig kontraspillet. Det lykkedes dog de sidste minutter af første
halvleg af få overtaget igen ved fine scoringer af Mikkel Juhl og
Kristian Larsen, så ÅHG kunne gå til pausen med en føring på 11-10.
Anden halvleg startede lidt lunkent. 3 brændte skud
og et par tekniske fejl skæmmede starten og pludselig var JAI foran med
et par stykker. Jens Olsen blev skiftet ud med Benjamin Huss og efter
hans første redning et par minutter senere, kom der gang i løjerne.
Benjamin nåede en helt UHØRT redningsprocent, de sidste 20 minutter, på
69% (NIOGTRES). Det var helt vanvittigt. Denne pragt præstation kunne
kun lade sig gøre, fordi forsvaret igen havde fundet melodien. Fornemt
ledet, af en ellers til kampen tvivlsom Carsten Sander, sled og slæbte
ÅHG i defensiven. Jacob Sørensen fulgte fint trop og inde bagved trak
Benjamin Huss gardinerne for. Men ikke mere end at ÅHG ved føringen 18
-16 pludselig lavede 2 uprovokerede tekniske fejl som JAI slog kontra på
og da ÅHG samtidig brændte både straffe og frie afslutninger fra fløjene
gik det hen og blev mere spændende end nødvendigt med en 19-18 føring
til JAI. Men igen løftede det stationære forsvar opgaven og jublen
ville ingen ende tage da Kristian Larsen fra venstre back smadrede de
sidste 2 mål i kassen til en 20 – 19 sejr. En flot sejr der lover
godt for fremtiden. De unge løver spiller nu også med rutine i de tætte
kampe.
Mikkel Juhl 7, Kristian Larsen 6, Morten Pedersen 3,
Alf Sørensen 2, Andreas Kristensen 1, Carsten Sander 1
/Torben de Place
29/11-2009:
Holdpræstation
gav sejr mod JAI
ÅHG
for herrer vandt ude i Annexhallen 20-19
Topopgøret
i Annexhallen var lige så intens, som det skal være, når det gælder
tophåndbold i Jyllandsserien for herrer. Spillerne fra Åstrup/Hammelev-Grenaa
stod 100 % sammen om at hente en 20-19 sejr over JAI søndag
eftermiddag.
-
En
god indsats af begge målmænd, Benjamin Huss og Jens Olsen og en stærk
fire blok med Carsten Sander i spidsen leverede store præstationer,
fortæller cheftræner Torben de Place.
Men
det var ikke mindst et holdresultat, som det har været i de seneste
kampe. Da både Nr. Djurs og AGF 3 også har hentet point, så ligger
Nr.. Djurs på 1. pladsen med bedste målscorer. ÅHG er lige efter,
mens AGF ligger på 3. pladsen.
ÅHG
spiller på søndag hjemme i Åstruphallen kl. 16.30 mod Romalt.
/KH
27/11-2009:
Torben blæser til kamp
Så
blæses dørene op til endnu et brag i jyllandsserien for herrer, denne
gang i Annexhallen i Århus hvor hjemmeholdet JAI tager i mod.
JAI
er et tophold med en stærk hjemmebane, hvor især de specielle
lydforhold den gamle boblehal byder på, gør det vanskeligt at spille.
Samtidig med er JAI et af de få mandskaber der fysisk kan måle sig med
os. Det vil sige at de står godt i forsvaret hvorfra deres varemærke,
den lynhurtige kontra, startes op. Samtidig med er de godt organiseret i
angrebet, bygget op med mange fine angrebsåbninger. Med 2 gode skytter
på de to backpladser får vi hænderne fulde på søndag.
Selv
har vi haft optimale forberedelser til dette topopgør. Alle har trænet
forbilledligt og der har i den grad været engagement i alt hvad vi har
foretaget os de sidste 14 dage. Der er stadig usikkerhed om Sander og
Alf bliver helt klar, og derfor er der en gardering klar i tilfælde af
et sidste øjebliks afbud, men vi håber på at vores 2 krigsministre
kan spille.
Ellers
viste den sidste afpudsning til træning, at vi står godt rustet i både
angreb og forsvar, og der er ingen tvivl om at netop kampen om førstepladsen
nok skal holde spillerne skarpe.
Vi
håber naturligvis på en masse medrejsende tilskuere, der som sædvanlig
kan bære holdet frem til den nødvendige sejr.
På
gensyn søndag i Annexhallen kl. 14.30
Annexhallen
Bethesdavej 29
/Torben
26/11-2009:
Hjælp
herrerne i Annexhallen i Århus søndag
Topkamp
kl. 14.30 mod JAI og ÅHG
JAI er ubesejret på hjemmebane i Jyllandsserien i denne sæson. Søndag
skal Åstrup/Hammelev-Grenaa så på besøg i den lille Annexhal i Århus
søndag kl. 14.30, hvor der altid er en tæt atmosfære.
Spillerne
på fællesholdet i Jyllandsserien har forberedt sig på vilkårene, så
alt tegner til en spændende eftermiddag.
Da
der ikke er ikke megen plads til tilskuerne, så er det en god idé at
komme tidligt og bakke ÅHG op.
Fire
hold er i øjeblikket med i topkampen. Det er JAI, Nr. Djurs, AGF og ÅHG.
Derfor er to points til ÅHG søndag af meget stor betydning.
Søndag
6. december spiller ÅHG den sidste hjemmekamp i første halvdel af
turneringen i Åstruphallen kl. 16.15 mod Romalt, inden kampen mod HK Århus
Nord 2 søndag 13. december kl. 16.30.
/KH
16/11-2009:
Jyllandsserie Herrer: Åstrup-H/Grenå - Stilling 32 - 23
10
mål og en tur på skadestuen
ÅHG slog Stilling 32-23, hvor både Morten Petersen og Kristian Larsen
scorede ti mål
Morten
Petersen var dominerende fra starten, da ÅHG besejrede Stilling med
32-23 i Åstruphallen. Det blev til 10 mål, inden han måtte forlade
banen i anden halvleg med en lille skade ved højre øje. Han tog efter
kampen en tur på hospitalet for at få skaden klaret.
Indtil da styrede han også et veloplagt angrebsspil med
skydelyst og kontraspil.
 |
Morten Pedersen blev hurtigt
eenøjet efter et sammenstødet med en modspiller i sidste dele
af kampen mod Stilling
Foto: Klaus Hansen |
Kristian
Larsen rundede også ti scoringer. Hans alsidighed og springkraft blev
bevist med mål fra flere positioner. Selv om der var afbud fra Carsten
Sander på grund af rygproblemer, fungerede forsvaret stort set ganske
udmærket. Det lover godt for holdets bredde.
Topkamp
i Annexhallen 29. november
Allerede fra starten blev der løbet kontra på samtlige muligheder. ÅHG
tog derfor hurtigt afstand fra gæsterne og førte med 6 mål ved
pausen.
Kontraspillet
er bedre end i fjor, ligesom indspil til stregen fungerer godt.
Målet
har i denne sæson været, at modstanderne skal holdes nede på 20 mål.
Det holdt altså ikke, så selv om kampens forløb er til
”godkendt”, er der stadig punkter at forbedre, inden topkampen på
udebane mod JAI søndag 29. november kl. 14.30 i Annexhallen,
Bethesdavej 29, 8200 Århus N.
Kom
forbi og støt fællesholdet Åstrup/Hammelev-Grenaa.
Ved hver hjemmekamp
kan tilskuerne stemme om, hvem der bliver "Dagens Stjerne".
Blandt dem, der havde stemt Mikkel Juul ind som stjernestatus mod
Kristrup, var Torben Hansen.

Torben Hansen, ivrig tilskuer til kampene,
vandt champagnen, som Brian Spliid fra styregruppen overrakte og
sagde tillykke.
Foto: Klaus Hansen |

Mikkel Juul var stjernen mod Kristrup og Brian
Spliid delte ud
Foto: Klaus Hansen |
Han modtog i kampen mod
Stilling 15. november champagnen.
Brian Spliid fra styregruppen og Sponsor Team Djursland sørgede for at
uddele flasken.
11/11-2009:
ÅHG
videre i pokalen
Slog Harlev 32-26, selv om målmændene for en gangs skyld havde en
offday af de store
Jacob
Sørensen har i denne sæson først og fremmest markeret sig som
forsvarsspiller. Mod Harlev fra Serie 1 i pokalkampen i Åstruphallen
tirsdag aften fik Jacob atter gang i skud fra distancen. Fire mål på
fem forsøg blev det til.
I det hele taget var angrebsspillet sprudlende. 11 mål på 11 forsøg
af Kristian Larsen og 5 på 5 af Alf Sørensen, mens Kristian Nielsen (Krelle)
lavede 4 af 5 skud.
- Til gengæld havde målmændene kun otte redninger på 60
minutter, så det var i hvert fald ikke deres dag. Derimod spillede alle
de unge godt, og Jakob Wiil scorede fire rene kasser, to i hver halvleg
Godt, siger Torben de Place.
Efter en føring på 12-6 var der atter tendens til sjusk, så søndagens
kamp mod Stilling har fokus på disciplin fra start til mål.
 |
Ingen skal være i tvivl om at Jacob Wiil har mod på gennembrud
- 4 mål mod Harlev.
Foto & tekst: Klaus Hansen |
Serie 1 kamp på et højt
plan.
Søndagens hjemmekamp mod Hadsten, blev et brag af en kamp. I første
halvleg blev topholdet Hadsten blæst ud af Grenå Idrætscenter, hvor
forholdsvis mange tilskuere, fulgte slagets gang. En kamp på et niveau,
der absolut hører til i toppen af serie 1. Godt ført an af unge Jakob
W i angrebet, og et flot fightende forsvar, gik vi til pausen med en føring
på 14 - 7. Efter pausen øger vi hurtigt til 16 - 8, hvorefter vi
lukker Hadsten ind i kampen igen. Træthed gør at vi angrebsmæssigt vælger
de forkerte løsninger. Men forsvarsmæssigt hænger vi utroligt
godt sammen, med Jens O som en sikker sidste skanse i målet.
Slutresultat bliver en sejr på 22 - 19.
En rigtig god sejr for holdet. Holdets næste kamp er på udebane, søndag
d. 15/11 kl. 15.20 i Ådalen, hvor der venter endnu en svær kamp.
Målscorere: Jakob W - 8, Andreas - 6, Torben-Ricky-Nikolai hver 2,
og Allan og Nymark hver 1
/Erik Rasmussen
9/11-2009:
Cheftræner
Torben de Place forlænger til 2011
6/11-2009:
Olsen
stjernen mod ASA
| Gode
målmænd har stor betydning for et håndboldhold. Fællesholdet
ÅHG har to af slagsen – Jens Olsen og Benjamin Huus. Ved den
første hjemmekamp i Jyllandsserien mod ASA trådte Jens i
karaktér – endda så klart, at han af publikum blev udpeget
til ”Dagens Stjerne”. Den store styrke er, at de to
supplerer hinanden – også i træningslokalet. |
 |
|
Jens Olsen. Foto: Klaus Hansen |
Ved
samtlige ni hjemmekampe i denne sæson kan publikum udpege den bedste
spiller på hjemmeholdet. Kuponen er hver gang trykt i kampprogrammet
fra Sponsor Team Djursland, som Grefta trykker.
Der
er en trøje til den bedste spiller og en gave til en af de tilskuere,
der har stemt på ”Dagens Stjerne”.
Velkommen
til herrehåndbold i Åstruphallen før jul og i Grenaa Idrætscenter
efter jul. Jo flere vi er ved kampene jo sjovere bliver det for alle –
ikke mindst spillerne.
Jyllandsserie Herrer: CIF - Åstrup/H-Grenå 26 - 31
Tju
bang og to points
Syv markspillere mod seks i stort set hele kampen og to mål til
Benjamin Huss mod CIF fortæller om en anderledes udekamp
ÅHG
satte yderligere to points ind på kontoen, da det blev til 31-26 mod
CIF i Århus. Men det blev en underlig kamp. CIF’s målmand fik en knæskade
efter 5 minutter, og da hjemmeholdet IKKE havde en udskiftningsmålmand,
satte de en markspiller på mål.
CIF
har en ung, spansk træner, der går på håndbold-akademiet på Idrætshøjskolen.
Han tog konsekvensen af uheldet og spillede med SYV markspillere i
angrebet og et aggressivt 3-2-1 forsvar.
Heldigvis
havde Benjamin Huss en stærk dag i målet. På den konto scorede han da
også to mål på direkte udkast, når CIF ikke fik skiftet ud og fik
”målmanden” på plads.
En
stærk spillende Carsten Sander i begge ender og en bevægelig
Kristian Nielsen til gennembrud gjorde, at sejren aldrig for
alvor kom i fare, men CIF-folkene var da kun bagud med ét mål
i anden halvleg.
Carsten
Sander - stærk mod CIF i begge ender.
Foto: Klaus Hansen |
 |
Det
blev en tju-bang kamp, som også fejlene fremgår af den statistik, som
Torben de Place altid registrerer. Der var over 30 fejl. Sagt
diplomatisk er det IKKE GODT nok. Cheftræneren har sikkert brugt nogle
andre ord.
Niels
Peter Pop fik en god debut i en svær kamp, hvor intet var normalt,
fordi der blev spillet på hele banen stort set hele kampen.
Nu
gælder det hjemmekampen mod Stilling søndag 15. november i
Åstruphallen.
/KH
4/11-2009:
Serie 1 Herrer: Åstrup/H-Grenå - Mols IF 28 - 22
Søndagens kamp på
hjemmebane mod Mols gav 2 point mere på kontoen. I en kamp hvor der
aldrig var spænding om udfaldet, vinder vi 28 - 22. En god første
halvleg, som bliver efterfulgt af en lidt mindre koncentreret indsats i
anden halvleg. 2 målmænd med hver især en redningsprocent på over
50, gør at vi lukker godt af i forsvaret. Angrebmæssigt begynder vi at
spille individuelt, og tager nogle halve chancer. En stor kamp af Pop og
Nicolaj med hver især 9 mål. Der var sæson debut til Allan Boier. Han
gør det godt, så hvad skal det ikke blive til når han kommer i form.
Målscorere:
Pop 9 - Spliid 9 - Boier 4 - Krøyer og Nymark hver 2 og Gleerup og
Ricky hver 1
/Erik Rasmussen
2/11-2009:

Foto: Klaus Hansen
På billedet samles Jyllandsserie holdet før
starten af søndagens kamp mod Kristrup, en af nyoprykkerne i rækken.
ÅHG vandt 32-20. Hvem der blev "Dagens Stjerne", bliver først
offentliggjort ved næste hjemmekamp 15. november mod Stilling.
Jyllandsserieholdet spiller torsdag 5. november kl. 19.45 på udebane
mod Christiansbjerg.
11/2009:
Tilskuerne ved herrekampene i
Jyllandsserien kan i sæsonen stemme om, hvem af spillerne er "Dagens
Stjerne". Det gælder både en spiller på hjemmeholdet
og en tilskuer.
Ved den første hjemmekamp mod ASA stemte Sonja Gleerup på målmanden
Jens Olsen. Der bliver trukket lod blandt de tilskuere, der har
stemt på "Dagens Stjerne".
Derfor overrakte Brian Spliid fra Sponsor Team Djursland en
flaske champagne og en T-shirt til Sonja 1. november før
kampen mod Kristrup.
Foto: Klaus Hansen
28/10-2009
Jyllandsserie Herrer: Nørre Djurs HK - Åstrup/H-Grenå
19 - 20 (10 - 11)
Storsejr
Mortens aften faldt i år den 23. oktober og ÅHG fejrede den med en
sikker sejr på 20 – 19 på udebane over Nørre Djurs. Mortens aften
fordi Morten Pedersen, holdets unge anfører, var i et fantastisk
spillehumør. Til trods for at han i store dele af kampen blev mandsopdækket,
blev han opgørets helt suveræne topscorer med 10 mål (2). Og det
uagtet at han, når han ikke havde overfrakke på, spillede direkte
overfor sin lillebror for fredag aften var han ikke til at stoppe.
Mortens ene flotte aktion afløste den anden i angrebet mens de
”Fantastiske Fire” (Mikkel Juul, Alf Sørensen, Carsten Sander og
Jacob Sørensen) sørgede for at forsvaret stod som det skulle og at målmændene
havde optimale arbejdsbetingelser.
Jens
Olsen startede på mål og var medvirkende til at ÅHG i kampens
begyndelse helt holdt Nørre Djurs spillerne fra fadet. 4 – 1 var føringen
efter 8 minutter inden 3 hurtige udvisninger fra det 10 til det 20 minut
pludselig flyttede magtbalancen! En helt skæv drejning af kampen i
forhold til styrkeforholdet på de 2 hold, men det skulle vise sig at
blive meget værre. Heldigvis fik ÅHG-spillerne samlet stumperne i
afslutningen af halvlegen og i den sidste del fik de igen overtaget og
bragt sig foran med et enkelt mål ved pausen.
Anden halvleg bølgede også frem og tilbage men
hele tiden med ÅHG foran med et til to mål. Men i afslutningen af første
halvleg havde Benjamin Huss afløst Jens Olsen og fra det syttende til
det fireogtyvende minut af anden halvleg lukke han HELT af i målet. Det
bragte ÅHG foran med 3 mål og med en komfortabel sejr inden for rækkevidde.
Det var så altså lige indtil den altid uforudsigelige faktor, i form
af kampens to dommere, for alvor trådte frem i rampelyset. To helt unge
dommere, med bedømmer på, var udpeget til i deres første
jyllandsseriekamp, at lede ”slaget om Djursland” og det gik ikke
stille af. 7 udvisninger (SYV!) samt et rødt kort til Mikkel Juul pådrog
ÅHG-spillerne sig de sidste 10 minutter! Og som om det ikke var nok prøvede
ÅHG også, for det der ellers lignede et perfekt returløb, på en
kontra midt på egen banehalvdel, at få tildelt både en udvisning MEN
OGSÅ et straffekast imod sig! Meget udsædvanligt. Få øjeblikke
senere blev Benjamin Huss så ramt i ansigtet i en kontra og måtte tage
tælling. Da han igen kom til sig selv gav han sin mening til
kende, om den noget ukvalificerede afslutning, og så fik HAN en
udvisning, i stedet for en 2 minutters (eller måske et rødt kort?) til
Nørre Djurs spilleren. DET fik taget til at lette i hallen. Hvis ÅHG
havde frygtet at skulle spille på udebane tog de helt fejl. Alle de
medrejsende tilskuere havde længe domineret opgøret men i slutfasen
tog de helt over. De blev piftet og klappet og støttet efter alle
kunstens regler. Sikke en opbakning til de 3 til 4 resterende spillere
som i de sidste minutter skulle bære sejren hjem. Jens Olsen kom på mål
igen i stedet for Benjamin og pillede i FORMIDABEL stil også den næste
friløber. Men vi var ikke færdige med de sjove kendelser endnu. Da En
ÅHG spiller efter sidste N.D. scoring driblede ind på egen banehalvdel
fløjtede de to urutinerede dommere omgående og uden forvarsel for nøl
og gav bolden til N.D. Da ville larmen ingen ende tage. Det føltes som
om alle håndboldglade folk fra Åstrup, Hammelev og Grenå var kommet
til N.D. hallen for at give udtryk for deres mishag. Sikke en støtte
der blev leveret og jublen ville ingen ende tage da N.D. på kampen
sidste frikast skød i paraderne og dermed gik sejren FORTJENT til ÅHG
Målscorere: Morten Pedersen 10 (2), Mikkel Juul 5, Kristian Larsen 3, Jacob Wiil 1, Christian
Krelle Nielsen 1
Antal udvisninger: 9 (NI!!!!!!!!) Mikkel Juul
3, Jacob Sørensen 2, Morten Pedersen 1, Benjamin Huss 1, Carsten Sander
1, Christian Nielsen 1.
/Torben de Place
26/10-2009:
Serie 1 Herrer:
Kolind/P - Åstrup/H-Grenå 21 - 23 (12 - 13)
Søndag skulle vi møde
Kolind på udebane. Efter en del problemer med at få stillet hold, fik
vi trods alt, stillet et slagkraftigt hold med cheftræner Torben
de Place i spil faktisk i hele kampen. Hertil 2 ynglinge, som må
komme direkte fra deres egen kamp i Grenå, stiller vi med 9
markspillere, samt de to målmænd.
Kommer ok fra start uden det er prangende, men vi skulle jo også lige lære
hinanden at kende. Midt i første halvleg kommer Karsten M desværre til
skade med fingeren. De Place sætter den på plads, men desværre må
Madsen omkring skadestuen. VI HAVDE FAKTISK MERE TAPE I TASKEN
MADSEN. Nej, desværre er Madsen ude en 3-4 uger så det er ærgerligt.
Første halvleg slutter med en snæver føring til os på 13-12. I
pausen bliver vi enige om at lægge pres på dem fra start, og langsomt
kommer vi foran med en 3-4 stykker. Men alle der har været i Kolind
hallen, ved at Kolind aldrig er slået før det sidste fløjt lyder. Til
sidst bliver det faktisk ret spændende. Ved stillingen 22-21 til os, og med
30 sekunder igen, kommer de også igennem og afslutter, men Flo disker
op med en kanonredning, og efterfølgende scorer Thomas "junior”
med et brag af et skud. De første 2 point på kontoen, og alle er
glade.
Jeg vil ikke fremhæve enkelte spillere, for resultatet bliver
skabt efter en holdpræstation af alle.
Målscorere: Torben 6 - Krøyer og Nicolai 4 - Mikkel 3 - Jens 2
- Ricky 2 - Madsen og Junior hver 1.
Til sidst et stort tillykke til Jyllandsserie Herrer med den flotte sejr
over Nørre D, og tak til den flotte opbakning i Kolind
hallen.
/EP
20/10-2009:
Åstrup/H-Grenå - ASA, Århus 30 19 (13 - 10)
Kilde: www.lokalavisen.dk
Åstrup/Hammelev-Grenaa åbnede turneringen i stor stil i på hjemmebane
foran 275 medlevende tilskuere.
ASA fra Århusn kom på besøg med en frisk 31 - 26 sejr i deres åbningskamp
og de startede da også som lyn og torden og havde efter otte minutter
bragt sig foran 5 - 1.
Et målmandsskifte med Jens Olsen som afløser for en ellers ok
spillende Benjamin Huss, gjorde imidlertid en forskel, og fra det 11.
minut og halvlegen ud stod der Åstrup/Hammelev-Grenaa på det meste.
"Specielt Alf Sørensen glimrede ved at score fem mål på fem skud
de sidste 19 minutter, men også Morten Pedersen, Carsten Sander og
Christian Nielsen spillede fremragende," fortæller hjemmeholdets
træner Torben de Place.
Morten Pedersen satte spillet flot op og holdkammeraterne scorede det
ene mål flottere end det andet. Det resulterede alt sammen i en
fortjent føring på 13 - 10 ved pausen.
Rækkens
mest suveræne målmandspar
Efter
fem minutters spil af anden halvleg var føringen kun på 14 - 12 men så
tog fanden igen ved Åstrup/Hammelev-Grenaa. Forsvaret lukkede helt af,
og når der endelig kom nogen igennem, stod Jens Olsen som en sikker
sidste skanse og tog det hele. Han nåede op på en helt uhørt høj
redningsprocent på 62 procent.
"Det er en understregning af, at Åstrup/Hammelev-Grenaa helt klart
har rækkens mest suveræne målmands-makkerpar i Benjamin Huss og Jens
Olsen," siger Torben de Place.
Jublen i hallen ville ingen ende tage, da Kristian Larsen scorede på et
flot vip og derfra havde hjemmeholdet kampen helt under kontrol.
I forsvaret arbejdede specielt Jacob Sørensen i flyvende stil. Han var
her og der og alle vegne og pillede på fornem vis pynten af ASA's
ellers meget dygtige venstre back.
"Alt
i alt en fantastisk hjemmebanedebut i årets turnering, hvor et talstærkt
og helt eventyrligt hjemmepublikum var med til at gøre kampen til en
oplevelse af de store," konstaterer en tilfreds ÅHG-træner Torben
de Place.
Målscorere:
Alf Sørensen 8 mål (på 8 skud), Kristian Larsen 7, Christian Nielsen
4, Mikkel Juul 4, Morten Pedersen 4, Carsten Sander 2, Per Pedersen 1.
13/10-2009:
Nye
ansigter - flere muligheder
Torben de Place, cheftræner for fællesholdet Åstrup/Hammelev-Grenaa,
har 25 til 27 spillere til træning, så et førsteholds trup på 14 og
et godt Serie 1-hold giver optimisme før hjemmekampen mod ASA 18.
oktober
Nye ansigter og flere muligheder.
Cheftræner Torben de Place, fællesholdet Åstrup/Hammelev-Grenaa
herrehåndbold, ser frem til sæsonen i Jyllandsserien med optimisme.
Også selv om holdet tabte premierekampen 23-26 til AGF på udebane. Til
den første hjemmekamp 18. oktober kl. 16.15 i Åstruphallen kommer ASA,
Århus, på besøg.
-
Jeg har en fantastisk
motiveret 14-mands trup til førsteholdet. Samtidig råder assistenttræner
Erik Rasmussen over en næsten lige så stor trup til Serie 1-holdet, så
vi kan faktisk ikke være andet end tilfredse, når der møder 25 til 27
spillere hver gang. Træningsmiljøet er i top, kommenterer Torben de
Place.
ÅHG, der har Sponsor Team Djursland
som det økonomiske bagland, har træner hårdt siden starten af august
– især mod kompetente divisionshold.
-
Vi har fået et par unge
spillere op fra egne rækker i form af Jacob Wiil og Niels Peter Pop.
Det betyder, at truppen er blevet bredere. Jeg har flere strenge at
spille på i det taktiske spil i en tæt 10-holds række, der tegner spændende,
fortsætter cheftræneren.
Ud over de to unge, nyoprykkede
spillere har både Nicolai Spliid og Andreas Kristensen fået lyst til
at satse på håndbold. Det betyder, at træneren hele tiden kan udtage
12 mand på holdopstillingen. Den mulighed havde han ikke på fællesholdet
i fjor.
Vi
skal gøre det bedre
-
Målet i denne sæson er
at gøre det bedre end i fjor, og da vi var tæt på at avancere til
divisionsrækkerne. Derfor er alle klar over, at der venter et stykke hårdt,
seriøst arbejde foran os. Men jeg føler, at vi er klar. Motivationen
blev skærpet yderligere, da vi holdt Team Building weekend. Det gav et
løft på det sociale, mener Torben de Place.
Til den første hjemmekamp i Åstruphallen
kommer ASA, Århus, på besøg. Gæsterne hentede to points i første
runde mod Romalt og scorede 31 mål.
-
Vi kender ASA som et
angrebslyst hold, der spiller sjovt håndbold. Samtidig lukker de også
en del mål ind i den modsatte ende. Derfor kan publikum glæde sig til
underholdende kamp. Vi har inviteret vores sponsorer i Sponsor Team
Djursland til et oplæg før sæsonens første hjemmekamp. Deres støtte
og tilskuernes opbakning vil vi gerne kvittere for med en god kamp og to
points, siger Torben de Place.
U-18
og U-16 i gang
Fællesholdet er ikke blot styrket på seniorsiden. Heldigvis er der
gode U-18 spillere på vej. Derfor har fællesholdet tilmeldt et
talentfuldt hold i A-rækken. U-18 holdet har den rutinerede Tommy Bloch
og førsteholdsspilleren Kristian Larsen som trænerteam.
-
Vi har tre år til at
bevise, at ÅHG - Team Djursland kan bygge en håndboldkultur op i området
– både på senior og ungdom. Derfor har det været afgørende også
at få et U-18 hold i gang og med kvalificerede trænere bag. Jeg véd,
at styregruppen bag fællesholdet arbejder ihærdigt på at opbygge en
U-16 gruppe. Det er glædeligt og rigtigt, så fødekæden kan blive
selvforsynende med seniorspillere, lyder tilfredsheden fra Torben de
Place.
For tilskuerne udkommer
kampprogrammet i år i A 4 format. Tilskuerne kan stemme på ”Dagens
Stjerne” via en kupon på bagsiden af programmet. Ved den følgende
hjemmekamp bliver både spilleren og en tilskuer hædret kort før
kampstart.
Yderligere
informationer
Klaus Hansen
Mobil 21 26 56 57
Spillerne ankommer på cykel til
rappelling og på billedet til venstre er Niels Peter Popp på vej ned.
Foto:
Klaus Hansen
6/10-2009:
Herrerne
fra holdfællesskabet Åstrup/Hammelev-Grenå tabte i sæsonpremieren
med 26-23 til AGF i Jyllandsserien
Af
Martin Schultz, www.lokalavisen.dk
Fællesholdet
fra Åstrup/Hammelev-Grenå måtte rejse hjem uden point fra sæsonpremieren
mod AGF i Århus.
Holdet startede ellers kampen med fornuftigt, og selvom holdet brændte
mange chancer, kunne ÅGH gå til pause med en et-måls føring.
"Men vi startede anden halvleg katastrofalt og tabte de første 14
minutter med 8-2," fortæller ÅHG-træner Torben de Place.
I den første halvdel af anden halvleg brændte holdet ti afslutninger,
og det kunne slet ikke score på sine straffekast i kampen. Med i alt 29
brændte afslutninger i løbet af kampen bliver det ikke svært for træner
Torben de Place at finde ud af, hvor fokus skal lægges inden næste
weekends opgør mod ASA på hjemmebane.
"Spillerne slog op i banen og løb ikke retur. AGF kunne lave ti
kontrascoringer bare i anden halvleg," siger Torben de Place.
Morten Pedersen spillede en stor kamp i begge ender af banen, men fik
stort set ingen hjælp. Lidt hjælp fik han dog af Andreas Kristensen,
som fik en fin debut med flere gode assists og godt forsvarsspil.
Målscorere:
Morten Pedersen 7
Kristian Larsen 6
Mikkel Juul 5
29/9-2009:
Håndboldspillere
”reddede” en familie
Truppen fra Åstrup/Hammelev og Grenaa skulle bl.a. arbejde sammen om at
redde en familie ud af et brændende hus på Brandstationen i Grenaa
En
weekend på overlevelsestur kan ryste en håndboldtrup sammen før sæsonen.
Det gjorde spillerne fra Åstrup/Hammelev-Grenaa for herrer lørdag og søndag.
Ud over oplevelserne med rappelling, redningsøvelse, racerkørsel og
lerdueskydning var der en dybere mening i samværet.
På
Brandstationen i Grenaa gik øvelsen ud på at eftersøge et hus for
mennesker, der ligger bevidstløse i et brændende hus fyldt med røg og
surre en tilskadekomne til en båre, så personen bliver reddet fra et
fald.
I
begge tilfælde handlede det om at samarbejde og koordinere indsatsen, så
resultatet får det bedste udbytte for personer i vanskelighed. Ved
evalueringen blev situationerne overført til håndboldbanen, hvor det gælder
om at styrke og hjælpe hinanden, så alle kræfter bliver brugt i de
givne kampsituationer.
På
billedet er det lykkedes for ”redningsfolkene” fra ÅHG Team
Djursland at finde en bevidstløs kvinde og bjærge den bevidstløse ud
i det fri til genoplivning.
Fra
Sponsor Team Djursland, der står bag ÅHG-herreholdet, deltog repræsentanter
fra Djurslands Bank bl.a. med at bjærge en person. På båren ligger Søren
Gleerup fra ÅHG godt surret, før han skulle bringes til hospitalet.


Foto:
Claus Hansen
23/9-2009:
Håndboldspillere
ud
på
en anden boldgade
Herreholdet fra Åstrup/Hamnmelev-Grenaa bruger weekenden på fire
discipliner i Team Building som den sidste optakt inden
turneringsstarten 3. oktober
Fællesholdet
Åstrup/Hammelev/Grenaa for herrer kaster sig ud i en helt anden
boldgade i weekenden. I stedet for håndbold skal spillertruppen være
klar til lidt af hvert. Det skal bl.a. andet have en cykel med ud over
sportstøj.
-
Vi
mødes ved Grenaa Bilcenter lørdag kl. 13. Efter en cykeltur skal
spillerne udfordres i rappelling. Senere på eftermiddagen gælder det røg
dykning, tid til et par sandwich, inden lørdagen slutter med et ”Zulu
ræs”, som jeg ikke vil løfte sløret for, hvordan det skal finde
sted, fortæller cheftræner Torben de Place.
Når
dagens tre discipliner er gennemført, er aftensmaden klar. Så står
resten af aftenen på aktiviteter i og ved kantinen på Grenaa Bilcenter,
inden den sidste disciplin – lerdueskydning - finder sted søndag
formiddag.
Sponsorerne
er inviteret med til fællesholdets udgave af Team Building, så
medlemmerne af Sponsor Team Djursland kan se, hvordan truppen forbereder
sig til den kommende sæson i Jyllandsserien. Der er heller ikke nogen
grund til at skjule, at målet i sæsonen 2009/2010 er en oprykning til
3. division.
ÅHG
åbner sæsonen på udebane mod AGF 3 lørdag 3. oktober kl. 15.40, mens
den første hjemmekamp i Åstruphallen finder sted 18. oktober kl. 16.15
mod ASA, Århus.
 |
Mikkel
Juhl (tv) og Carsten Sander skifter håndboldskoene ud med
rappelling, røg dykning, lerdueskydning og ”Zulu Ræs”, når
herreholdet fra ÅHG og Sponsor Team Djursland deltager i Team
Building. (Foto: Klaus Hansen)
|
|