Morsø Påskestævne 2006 
x
Sådan nogle drenge er der s.. noget gang i.         (Glemte sager - se billeder nederst på siden)

Lige hjemvendt fra Mors, er den første tanke: For dælen det har været sjovt. Sådan nogle drenge forstår at sætte fut i tingene.

Nå, men det startede med en god bustur - i sneglefart - men fremme kl. halv elleve blev vi mødt af verdens største soverum (se billeder). Det tog lidt tid inden vi fik arrangeret så vi alle elleve kunne være der, men der var ikke meget plads til overs (når jeg lå på ryggen, var Jens' fødder i mit hår
og polle og jeg flettede tæer). Det blev en hård nat hvor der var flere, der kun opnåede 3-4 timers søvn, men ingen sure miner af den grund.
Fredag morgen var det så afsted ud og spille. Holdet spillede faktisk godt men vi fik klø med ti mål. Drengene var ikke spor rystede over at tabe til et så godt hold og vandt derefter de to næste kampe. Træneren havde sat alt på et bræt, for blev vi toer eller firer kunne vi sove, men treer så skulle
vi op kl. lort. Disse hårde kendsgerninger blev drengene konfronteret med, så derfor lammetævede de modstanderen med 8 mål. De 3 af 4 ture i busser til hallerne foregik med høj sang og skrål, til stor forundring for modstanderne. Men vi morede os helt vildt.

Lad mig sige det kort: Næste nat var en ren fornøjelse - tyve min. over otte måtte jeg vække hele banden, for at vi kunne nå at få morgenmad  :o)

Nå nu var vi mellem de ti bedste og skulle møde 3 nr. 1 og 1 nr. 2. Drengene spillede rigtigt godt men fik klø. 3 af holdene var en klasse bedre. Det hold der blev nr. 2 spillede vi lige op med, men igen med udsigten til at skulle op kl. 05.45 holdt vi os tilbage de sidste 2 minutter. MEN hele turen
hjem - med støtte fra 5 fantastiske piger - sang vi som havde vi vundet hele stævnet. Det var der især en af vores modstandere, der ikke kunne forstå, men vi var ligeglade, vi morede os helt vildt.

Så var der disco lørdag aften - sådan lidt fifty fifty: Halvdelen synes det var godt og den anden halvdel ikke.

Søndag skulle vi så spille om 9-10 pladsen. Den hev vi hjem men det holdt hårdt, men det var bedre at vinde 9. pladsen en at tabe om 7-8 pladsen (for taberen ingen præmier.)

Drenge det har været en fornøjelse " Godt klaret, klap dig selv på skulderen"

Hilsen
Brian Siig

Forældrehygge fredag aften i hytten på campingpladsen.
Billederne er modtaget i "sløret kvalitet" - om det skyldes kamera eller fotograf vides ikke....... :-)

Forældrehygge fredag aften i hytten på campingpladsen

Forældrehygge fredag aften i hytten på campingpladsen

Forældrehygge fredag aften i hytten på campingpladsen

Pige- og drengespillere hygger sig før pigernes sidste kamp lørdag

Pige- og drengespillere hygger sig før pigernes sidste kamp lørdag

Frederik Smed spiser masser af kager.....

Præmieoverrækkelse - Camilla fra pigeholdet for flot 4. plads i A-slutspillet.

Præmieoverrækkelse - Emil Block fra Drenge Puslinge for 9. plads

Præmieoverrækkelse - Anne Weje & Anne Thorsted - Pige Puslinge for en 5. plads

Præmieoverrækkelse - Morten fra drengeholdet som vinder af C-slutspillet

Gleerups drenge, som blev en suveræn vinder af C-rækken
Glemte sager - kontakt Brian Siig, som har sendt billederne:
 

Grenaa Idrætsforening Håndboldafdeling